Modeuge i Paris: Louis Vuitton
Modeugen i Paris blev åbnet med et brag da Louis Vuittons nye herredesigner Kim Jones præsenterede sin første kollektion for det franske modehus.
Engelske Kim Jones har udover sin egen linje også tidligere designet for sportsmærket Umbro og senest et par sæsoner for Dunhill. Inspirationen til dette show trak referencer til de år han opvoksede i Afrika med sin engelske fra og danske mor.
Med denne kollektion har Louis Vuitton rykket sig fra at være et lidt konservativt luksusmærke til at blive et af sæsonens måske mest omtalte modehuse. Jublen og tilråbene ville ingen ende tage hvilket er noget usædvanligt ved denne type shows.
Se flere billeder fra catwalken og backstage på de næste sider.Med en forkærlighed for det drengede og sporty havde Kim Jones implementeret sin version af den populære college jakke.Amerikanske Thom Browne påvirker stadig bredt for bukserne har aldrig været kortere siden han introducerede dem for et par år siden.Det klassiske modehus præsenterede også stadig tøj til de mere konservative.Masser af Masai tern.Rygsækken har de senere sæsoner virkelig fået et comeback og mænd i alle aldre kan bære dem.Showfinale.Marc Jacobs og Kim Jones modtager et velfortjent bifald.Jeg fik muligheden for at hilse på Kim Jones backstage efter showet. Kim har en nær relation til Danmark fordi han er tæt ven med Karl Oskar Olsen og Brian SS, de to grundlæggere af Wood Wood, som han jævnligt besøger i København.En lettet Kim Jones omfavner sin kreative chef, Marc Jacobs.Marc Jacobs lykønskes af Another Magazines chefredaktør Jefferson Hack, der i aften fejrer sin 40 års fødselsdag med en kæmpe fest i paris.Basketballstjernen Dwayne Wade, som var ved godt mod i Paris på trods af det nylige finalenederlag i NBA til Dallas Mavericks.Kunstner, natklubejer og ny chefredaktør på magasinet L’Officiel Homme, André Saraiva.Kanye West og jeres mand i marken.