Polarcirkler om øjnene

Polarcirkler om øjnene
Offentliggjort

Sommeren banker på altandøren, og et par gode, velsiddende solbriller er obligatoriske til de solbeskinnede dage. Det ikoniske brillemærke Polaroid, der i år kan fejre 75-års jubilæum, har gode bud på, hvordan de kan se ud. Manden bag de banebrydende solbrilleglas og selveste polaroidkameraet var fysikeren og iværksætteren Edwin Land. Han nåede at få 535 patenter på CV’et og var også opfinderen af den første syntetiske lyspolarisator, der fortsat danner basis for alle polariserede briller, fotoobjektiver og skærme. Kvaliteten er slående, og designet følger heldigvis trop.

LÆS OGSÅ Sommerens 11 bedste solbriller

I anledning af jubilæet udsender Polaroid en særlig kollektion ved navn Best under the Sun, der omfatter nyfortolkninger af de mest ikoniske styles fra Polaroids egne arkiver. Serien indeholder bl.a. en special edition aviator-model, som blot kaldes Seventy-Five. Brillen er baseret på bestselleren fra 70’erne, opdateret til vor tid med den seneste nikkellegering og med elegant spejleffekt på de polariserede UltraSigh-linser. Fås i to farvekombinationer.

Mere information på polaroidsunglasses1937.com og polaroideyewear.com.

LÆS OGSÅ Dyrt og godt: Thom Browne solbriller

FACEBOOK Bliv ven med Euroman