Uniqlo indgår nyt designsamarbejde

Uniqlo indgår nyt designsamarbejde
Offentliggjort

Efter Uniqlo tidligere på året meddelte, at samarbejdet med Jil Sander om linjen J+ blev bragt til ophør, har vi ventet spændt på at se, hvad den japanske kæde agtede at erstatte den succesfulde linje med. Og nu er det netop kommet frem, at det japanske brand Undercover bliver Uniqlos nye legekammerat.

Det er Undercovers Jun Takahashi, der skal sætte det nye samarbejde sikkert i gang og sørge for, at det udvikler sig med samme succes, som var det tilfældet med Jil Sanders J+ linje. Undercover blev udover Takahashi grundlagt af Nigo, der også er kendt fra A Bathing Ape og den japanske hiphop-gruppe Teriyaki Boyz.

De nye klæder er klar i foråret 2012 og vil i første omgang være tilgængelige gennem Uniqlos Ginza-butik i Tokyo.