Ferrari for feinschmeckere

Offentliggjort

Her er Ferrari’s nye superbil, en åben udgave af den roste 599 GTB.

Den spritnye bil bliver præsenteret for verdenspressen ved det årlige motorshow i Paris, men mange detaljer er allerede sluppet ud.

Ferrari lancerer bilen som en hyldest til designfirmaet Pininfarina, som fylder 80 år, og som har stået bag nogle af Ferraris mest kendte og smukkeste modeller. Derfor bliver der også kun produceret 80 stk., hvor af kun 15 kommer til Europa. Hvis du endnu ikke har fået bestilt et eksemplar, må vi desværre skuffe dig med, at alle 80 stk. for længst er blevet solgt.Bilen har i ægte GT-stil motoren placeret forrest, og har fået en modificeret udgave af den samme 6 liters V12 motor fra søster-bilen 599 GTB, men den yder nu 661 hk i stedet for de 611 hk i GTB’eren. Øvrige detaljer er endnu ikke oplyst. Men forvent 0-100 i omegnen af 3,5 sek. og en topfart omkring 330 km/t.