James Bond-bil inspirerer ny racer

Offentliggjort
James Bond-bil inspirerer ny racer

Der ses tydelige referencer til den klassiske James Bond-bil Toyota GT2000 i den nye GT86. Den oprindelige GT2000 har tjent som inspiration til designet af den kompromisløse Toyota GT86, der kombinerer den ultimative køreoplevelse med kraftfulde præstationer.

Med den europæiske lancering af GT86 genoplives Toyotas stolte tradition for sportsvogne og racing. Samtidig danner det fundament for en spændende fremtid, hvor køreglæde er i fokus.

GT86's enkle og samtidige markante linjer afspejler Toyotas nye designsprog. Den kraftfulde fremtoning understreges af stor kølergrill og lavt tyngdepunkt, samt detaljer som 17" alufælge, et markant nydesignet "86-stempel"-logo, dobbelte udstødningsrør i krom og LED-forlygter.

GT86 har verdens første kombination af en front-monteret boxermotor og baghjulstræk. Derudover tilbyder GT86 et imponerende lavt tyngdepunkt og tæt på en perfekt 53:47 vægtfordeling. GT86 er udstyret med en 4-cylindret letvægts-boxermotor med 200 hk og Toyotas avancerede D-4S teknologi - men selv med al den kraft er både brændstofforbrug og CO2 fortsat lavt for denne type bil.

GT86 tilbydes med to 6-trins gearkasser: en manuel med hurtigt og præcist skift - eller en automatisk med paddleskift.

Interiøret er præget af de sportslige ambitioner med omdrejningstælleren i centrum samt skålformede sportssæder med maksimal støtte. Bilens VSC-system (Vehicle Stability System) kan frakobles, hvis føreren ønsker ubegrænset kontrol og en ægte køreoplevelse.

James Bond-bil inspirerer ny racer