Ny Porsche Panamera Turbo-S

Offentliggjort

Porsche offentliggjorde i sidste uge nyheden om Porsche Panamera Turbo-S. Modellen kommer til at have have en 4,8 liters biturbo V8 motor der leverer 542hk, hvilket er 49hk flere end lillebroren Panamera Turbo.

Ifølge Porsche går Panamera Turbo-S fra 0-100 km/t på 3.8 sekunder, hvilket igen er bedre performance end Turbo-modellen, der "kun" kan klare samme opgave på 4.2 sekunder. Mere interessant er det dog, at Panamera også slår Porsche 911 GT3 RS med 0.2 sekunder på 0-100 km/t.

På de følgende sider har vi samlet billeder af Porsche Panamera Turbo-S.

Porsche skriver:

"Trods den øgede performance er brændstoføkonomien på samme moderate niveau som Porsche Panamera Turbo, hvilket er yderligere et eksempel på "Porsche Intelligent Performance". I henhold til NEDC er det gennemsnitlige brændstofforbrug for Porsche Panamera Turbo S 8,7 km/l."Porsche skriver:

"Den ekstra ydelse er fremavlet ved at udvikle nye turboladere med turbinehjul udarbejdet i titanium-aluminium kombineret med en modificeret motorstyringsenhed. Anvendelsen af titanium-aluminium reducerer vægten i turbinen, hvilket resulterer i en nedsat friktion mellem de bevægelige dele, hvormed reaktionen i motorens respons forbedres og opleves mere agil."Porsche skriver:

"Udvendigt kendes den nye Porsche Panamera Turbo S på de eksklusive 20" Turbo II aluminiumsfælge og sideskørter fra Porsche Exclusive, mens interiøret er en fusion af eksklusivitet og sport visualiseret i den tofarvede læderkabine."Porsche skriver:

"Selv for en topmodel har Porsche Panamera Turbo S et ekstraordinært og omfattende udstyrsniveau. Som en naturlig forlængelse af modellens sportslige karakter, har modellen de mest fremtrædende køredynamiske programmer som standard.

For eksempel reducerer Porsche Dynamic Chassis Control (PDCC) den rulning, karrosseriet opnår i sving via aktive krængningsstabilisatorer, hvilket fremhæver agilitet og komfort."Den nye Porsche Panamera Turbo S er klar til levering fra juni og kan allerede nu bestilles hos Porsche til priser fra kr. 3.615.544,-.