Medmindre man har boet de sidste fire årtier under en sten, vil man vide, at Steve McQueen var en motorcykeltosse. Eller rettere: Hollywoodstjernen var tosset med alt, der havde speeder og hjul. McQueen fløj ikke kun lavt i filmklassikere som ’Le Mans’ og ’Bullitt’. Han lavede ofte sine egne stunts, deriblandt i ’The Great Escape’ fra 1963 (hvor han laver alt selv, undtaget det spektakulære spring på en armygrøn BMW hen over fangelejrens mur).
LÆS OGSÅ Steve McQueens biler på auktion
McQueen nåede kun at blive 50 år, inden han døde af kræft i 1980. Alt hvad manden rørte ved er siden gået hen og blevet kult: Fra Tag Heuers Monaco-ur til Barbours International Jacket. Nu kan man komme legenden et stykke nærmere, hvis man har en kvart million kroner stående på bankkontoen og en udpræget dødsforagt: En af McQueens motorcykler er nemlig sat til salg gennem auktionshuset Bonhams.
Den antikke Indian Model F Board-Track Racing Motorcycle fra 1914 minder mest om motorcyklernes svar på en fixiebike: Den har ikke gear – eller bremser. Men selvom den muligvis mest ligner morfars senile havelåge, er krikken god for 160 km/t og var den hurtigste knallert på de velodromer i Midtvesten, hvor den fik sin debut. Vi kan kun sige: Var den god nok til Steve, er den god nok til os.
Byd på Steve McQueens motorcykel her.
LÆS OGSÅ DeLorean DMC-12 EV: Din næste elbil
FACEBOOK Bliv ven med Euroman