FC Københavns træner Ariël Jacobs er på vej mod sit første danske mesterskab. Her fortæller han Henrik Nordskilde, hvorfor både motorcyklen og konen er blevet hjemme i Belgien, og hvordan man leder en 16-årig knægt på rette vej.
Du har været i Danmark nogle måneder, skal vi tage den på dansk?
”Ha ha, jo længere tid jeg er her, jo sværere synes jeg, sproget er. Jeg kan nogle simple sætninger (siger Ariël på engelsk, red.). Tilbage i 70’erne gik jeg faktisk til dansk på aftenskole i Belgien. Jeg gik fire år på universitetet for at blive tolk i fransk, engelsk og hollandsk. Jeg havde også forsøgt at lære mig selv tysk, og jeg ville gerne lære endnu et sprog. Danmark var på vej ind i fællesmarkedet, og jeg tænkte, at jeg måske en dag ville få brug for det. Det er en af de mærkelige ting, der sker i livet, at jeg mange år senere kom til at arbejde i Danmark.”
Hvad laver du, når du ikke arbejder?
”Ingenting. Min familie bor i Belgien, min kone, tre børn og fem børnebørn. Min kone forstår godt, at jeg ville af sted, men hun har en tøjbutik, der er hjerteblod for hende, så jeg måtte tage af sted alene. Jeg bor i nærheden af Nyhavn, og de første seks måneder brugte jeg på at lære byen at kende. Jeg cykler meget rundt, og det grinede mange af i begyndelsen, for det er ikke normalt for en træner i FC København.”
Har du også fået din motorcykel til Danmark?
”Jeg har fået at vide, at det er meget besværligt og dyrt at få danske plader på, men jeg overvejer det, fordi jeg gerne vil se noget mere af landet. Når vi kører i bus til udekampe, ligner det et land, der er godt til motorcykelture.”
Hvilken model er det?
”Honda 500. Det er ikke Harley-stil, men mere sporty. Jeg kører nu ret defensivt. Måske 120-130 på motorvej, men jeg tager ingen risici. Selv når jeg er helt alene på vejen og føler mig sikker, tænker jeg: ’Hvis jeg bare rammer en lille sten, kan det være over and out.’”
Hvorfor kører du så på den?
”Jeg er ikke bange, jeg kører bare forsigtigt. I min bil kan jeg tænke over noget med en træning eller en kamp. Det er noget helt andet på motorcykel, meget mere fokuseret. Til gengæld kan man føle sig mere fri på motorcykel.”
LÆS OGSÅ 11-meterpletten: Kunsten at skyde straffe
Glemmer du nogensinde fodbold?
”Nej. Og det er en fejl. Jeg prøver at distancere mig fra det indimellem, men kan ikke. Uanset om jeg er alene her i Danmark eller er sammen med familien i Belgien. Det er meget irriterende. Alt, hvad jeg oplever, får mig til at tænke på noget omkring træning, spillerne, staben eller en kommende kamp. Jeg går rundt med en kuglepen og et stykke papir, hvor jeg tager noter. Jeg tænker på det konstant, og jeg husker et nederlag alt for længe og glemmer en sejr for let. Selv en uge efter en flot sejr tænker jeg på, hvad der ikke fungerede.”
Hvad med at slå på en sandsæk eller løbe en tur?
”Jeg gør slet ikke sådan noget. Løb er ikke særlig underholdende i sig selv, så jeg ville spekulere konstant. Det er kun, når jeg arbejder og forsøger at gøre det bedre, at jeg kan glemme, hvad der er gået galt.”
Ser du dig selv på tv, når du kommer hjem efter en kamp?
”Jeg ser kampen på dvd, men jeg kan ikke lide at se mig selv. Da jeg blev træner på topniveau, gjorde jeg det til en vane ikke at følge med i pressen. Det er i forvejen svært at forblive sig selv, og det er også svært at lave en objektiv vurdering af en kamp. Hvis jeg oven i det også følger med i de vurderinger, der er i pressen, er jeg bange for at blive påvirket. Det er ikke for at lyde arrogant, min mening er ikke den eneste rigtige, men det kan blive noget rod.”
Er der mange, der gerne vil komme med råd?
”Jeg har fået mails fra tilhængere, der mente, at jeg skulle sætte en bestemt spiller på holdet. Hvis jeg så satte ham på, var det fordi, det var min egen holdning, men så kunne jeg få en mail fra samme person, hvor der stod: ’Jeg sagde det jo!’ Hvis man ikke satte ham på, og holdet tabte, kunne jeg få en mail om, at ’du skulle have sat ham på’. Alle kan diskutere det, og det re-spekterer jeg. For hvem har ret i sidste ende? Det har ham, der vinder.”
Hvordan afleverer du ubehagelige beskeder til en spiller?
”Ni ud af 10 spillere vil tænke ’fuck off’, når man sætter dem på bænken, men det er min pligt at fortælle det personligt. Jeg tager mig af at overbringe dårlige nyheder, men ikke de gode. Da Andreas Cornelius skulle spille første gang, var det ikke mig, der fortalte ham det. Den slags fortæller en anden fra staben. De skal også føle sig ansvarlige og som en vigtig brik. Jeg er ikke enig i det, mange trænere siger om, at professionelle spillere skal kunne tåle hvad som helst. Man arbejder med mennesker. Det er lidt som en skolelærer eller en forælder. Man er nødt til at give fodboldspillere en generel uddannelse eller viden ud over fodbolden.”
LÆS OGSÅ Talentfabrikken: Ajax Amsterdam laver verdens bedste spillere
Så du taler med dem om andet end fodbold?
”Det kan godt ske. I Anderlecht havde vi en 16-årig spiller, Lukaku. Alle sagde, at han ville blive til noget stort, det var helt det samme som med Andreas Cornelius nu. Alle sagde, at han ikke behøvede at gå i skole. Det var min opgave at sige: ’Jeg håber, du får en stor karriere og aldrig får brug for det eksamensbevis, men se det som en personlig sejr, hvis du får det.’ Det er det samme, jeg har sagt til Cornelius. For tre-fire år siden under en kamp med Anderlecht var der en forfærdelig tackling, hvor en af vores spillere brækkede benet. Efter den kamp trak jeg Lukaku til side uden for omklædningsrummet og sagde: ’Det kan være slut på 10 sekunder, det kunne lige så godt have været dig.’ Man skal bruge sådan en episode til at fortælle en ung spiller, hvad der kan ske. De mister nemt realitetssansen, når de har udsigt til at tjene en masse penge.”
Du har altid jakkesæt på til kampene – hvorfor ikke et par shorts i Kent Nielsen-stil?
”Jeg ville egentlig helst have træningsdragt på, det er mere praktisk. På mange stadioner er omgivelserne ved bænken ikke de reneste, især ikke i dårligt vejr. Desuden er et jakkesæt ofte for varmt om sommeren og for koldt om vinteren. Klubberne har dog tit forbindelse til en tøjproducent, der gerne ser træneren klædt på en bestemt måde. I nogle hollandske klubber skal hele staben have jakkesæt på, så når assistenttrænerne har været med under opvarmningen, må de løbe ind og tage bad og skifte tøj.”
Hvad har du lagt mærke til ved danskerne?
”Jeg har lagt mærke til følelsen af sikkerhed, når jeg går på gaden. Og mobilitet, især i form af, at man priori-terer fodgængere og cyklister højt. Hvis der er vejarbejde, sørger de for, at cyklisterne kan komme sikkert udenom. Det ville man ikke se i Belgien. Skandinaver har ry for at være kolde. Sådan ser de også ud, men jeg synes faktisk, de er varme og hjælpsomme. Og der er meget disciplin. Da jeg var træner i Belgien, følte jeg mig tit som en politimand. Jeg kunne sige: ’Der er fælles morgenmad kl. 9, og alle skal være der.’ Hver dag kom nogen for sent. Her har jeg endnu ikke oplevet en spiller komme for sent.”
Har du hørt, at nogen nævner dig som mulig dansk landstræner?
”Jeg har hørt det. Det sætter mig i en lidt irriterende situation i forhold til Morten Olsen. Jeg kender ikke hans intentioner, men Morten er et monument både i Danmark og Belgien. Mit fokus er på klubben. Jeg ved godt, at det er sådan, trænere altid siger, selv om ansættelsen ofte slutter før planlagt. Men jeg ville føle mig skyldig, hvis jeg pludselig forlod klubben, hvis der fx kom en klub og sagde: ’Vi køber dig fri og fordobler din løn.’ Der er en kontrakt, og et ord er et ord. Lige nu går det godt, men hvis vi taber fire kampe i træk, kan det være slut. Sådan er det. Det ved jeg, og det ved klubben.”
I 1984 var der en EM-kamp mel-lem Danmark og Belgien, som er legendarisk og …
”Du kalder den legendarisk! Det gør vi ikke. (Danmark vandt 3-2, red.). Der var mange fejl, der betød, at danskerne kunne score, men i Belgien husker man den også, fordi det var danske spillere fra den belgiske liga, der var med. Morten Olsen, Frank Arnesen, Preben Elkjær og Kenneth Brylle. Kenneth ser jeg en gang imellem, og han sender mig sms’er, fx da jeg havde skrevet under med FCK. ’Tillykke, det er et godt valg og en god klub,’ skrev han. Det er dansk savoir-vivre, som de siger på fransk, way of living.”
Ariël Jacobs er født i 1953 og spillede som aktiv i flere belgiske klubber – i 3. division, da det gik bedst. Han har arbejdet som tjenestemand i NATO inden trænerkarrieren. Jacobs har bl.a. trænet Belgiens U21-landshold og Anderlecht, som han gjorde til mester to gange. Han skrev en to-årig kontrakt med FCK i sommeren 2012.
LÆS OGSÅ Træd i pedalerne: De tre bedste cykelruter i København
FACEBOOK Bliv ven med Euroman
