Eriksen bedre end Özil
Christian Eriksen involveret i lige så mange mål som Özil
Foto: Getty Images
Tottenham købte Christian Eriksen for en fjerdedel af, hvad Arsenal gav for Mesut Özil. Men tilsyneladende har den vævre danske spilfordeler været lige så central i Tottenhams offensiv som sit mere verdensberømte tyske modstykke i Arsenal.
Seks mål og seks målgivende afleveringer har Eriksen, der har haft en opadgående formkurve, lavet i denne sæson i Premier League, senest to oplæg og et mål i gårsdagens 5-1 sejr over Sunderland:
I sammenligning har Arsenals nummer 11, der startede sæsonen i fin stil for Arsenal, skuffet på det seneste og kun scoret i alt fire mål og lavet 8 målgivende afleveringer for sit hold i den bedste engelske række.
Fodboldstatistik kan selvfølgelig vendes og drejes, så man får den til at fortælle den historie, man ønsker. Men umiddelbart er det forståeligt, at Totenhamfans river deres ærkerivaler fra Arsenal i næsen, at de har gjort en dårlig investering ved at betale cirka 380 millioner for Özil, mens de selv er sluppet af sted med et kup ved kun at betale 100 millioner for den danske offensive midtbanespiller. Og det gør de flittigt, som her på Twitter: