Det var ikke tunge knytnæveslag, der slog Muhammed Ali ud i hans storhedstid. Det var derimod det amerikanske retsvæsen, der snuppede hans titel, pas og i fire år udelukkede ham fra boksning, da han nægtede militærtjeneste i Vietnam. Ny film om den dramatiske historie kommer snart på HBO.
”De har aldrig kaldt mig nigger." Sådan sagde Muhammed Ali som en af begrundelser for at nægte at gå i krig i Vietnam. Muhammed Alis pacifisme blev en af hans længste slag i karrieren. Den strakte sig over fire år, kostede ham hans titel og holdt ham fra at bokse på toppen af hans karriere.
Ny film af Stephen Frears fortæller historien om mesterbokserens konvertering og desertering – og ikke mindst det retslige efterspil. I midten af 60’erne var Cassius Clay verdens bedste bokser. Det var også i den periode, han blev tilknyttet den yderliggående religiøse bevægelse Nation of Islam, og skiftede navn til Muhammed Ali. Da han blev indkaldt til militærtjeneste og skulle slås i Vietnam, nægtede han som følge af sin nye religiøse overbevisning.
”Min samvittighed vil ikke lade mig gå skyde min bror, andre mørke mennesker eller nogle fattige sultne mennesker i mudderet for store magtfulde Amerika. Og skyde dem for hvad? De har aldrig kaldt mig nigger, de har aldrig lynchet mig, de har ikke sat nogen hunde på mig, de har ikke berøve mig min nationalitet, voldtaget og dræbt min mor og far ...” som han siger i dette klip:
Muhammeds Alis protest udelukkede ham fra de amerikanske bokseringe. Han blev idømt fem års fængsel og en bøde på 10.000 dollars. Han fik dog lov til at blive på fri fod på kaution, mens appeldomstolene behandlede hans sag.
Samtidigt blev han frataget sin titel og pas. Hele fire år – fra han var 25 til 29 – kunne Muhammed Ali ikke bokse i USA. Først i 1970 kunne han igen dele lette trin og tunge håndmadder ud, og i 1971 blev hans oprindelige dom omstødt.
LÆS OGSÅ Mike Tyson: En kriger taler ud
HBOs film 'Muhammed Ali's Greatest Fight' går bag om kulisserne i den amerikanske højesteret, hvor de ni dommere til sidst afgjorde mesterbokseren skæbne og satte ham fri. Filmen skildrer det indviklede politiske landskab i en tid, hvor det sociale og kulturelle landskab i USA gennemgik en stor udvikling.
Se traileren til filmen her:
Muhammed Ali's Greatest Fight får premiere 6. oktober på HBO Nordic.
LÆS OGSÅ Mike Tyson: En kriger taler ud
FACEBOOK Bliv ven med Euroman