Ny dokumentarfilm: 'Andy Schlecks Tour'
Foto: Niels Christian Jung
Sidste år blev det til en andenplads, men i år vil Andy Schleck slå rivalen Alberto Contador og vinde Tour de France. Forberedelserne hertil startede allerede sidste år i december, og dem har DR-journalisten Niels Christian Jung fulgt på tætteste hold. Resultatet er filmen ’Andy Schlecks Tour’, der følger Leopard Trek-rytterens nærmest videnskabelige forsøg på at blive bedre til specielt tidskørsel og nedkørsler fra bjergene. Undervejs er vi bl.a. med Schleck hjemme hos forældrene i Luxemburg, på træningslejr i Schweiz og på Mallorca og til løb rundt om i verden. Desuden giver den 26-årige rytters tidligere chef Bjarne Riis, hvis stjerne i dag er netop Contador, sin karakteristik af Andy Schleck og fortæller, hvordan han opdagede det store talent.
’Andy Schlecks Tour’ sendes fredag 1. juli på DR2. Info på DR's hjemmeside, hvor også en masse spændende bonusklip kan ses.
Se flere billeder bag kameraet fra optagelserne af 'Andy Schlecks Tour' på de følgende sider.
Dokumentarens tilrettelægger Niels Christian Jung filmer og interviewer Andy Schleck under en massage.Baskerne har allerede fra morgenstunden taget opstilling på enkeltstartsruten for at se de store cykelstjerner i Baskerlandet Rundt.Brdr. Schleck med Andy i forgrunden og Frank bagved træner i alperne før de vigtige tour-etaper.Andy Schleck laver strækøvelser.Andy Schleck spiser med sin bror Frank og sin trofaste massør under Baskerlandet rundt.Andy Schleck holder pause fra testen af 17. etape af årets Tour de France.