UFC: En dansker i kamp

UFC: En dansker i kamp
Offentliggjort

Efter to hårde men tabte kampe er det ved at være sidste chance for Martin Kampmann, hvis han skal helt til tops i det amerikanske Ultimate Fighting Championship. På lørdag står han i sin 18. kamp i det ottekantede bur over for amerikanske Rick Story ved UFC 139-stævnet i San Jose, USA.

Her vil en sejr til den 29-årige århusianer betyde, at kursen atter vil blive sat mod den kamp om verdensmesterskabet, han var så tæt på at få, inden han blev skadet for et par år siden. Danske fans af den knaldhårde kampsportsgren – hvor der er småt med regler og godt med slag, brydning og blod – har kunnet følge Martin Kampmanns forberedelser til kampen på hans hjemmeside, martinkamp.com, og har også mulighed for at følge UFC 139 direkte på dansk tv, når det sendes natten mellem lørdag og søndag.

UFC 139 vises på Canal + 20. november kl. 03.00.