Efter modeugerne i Milano, Paris, London, Berlin, Stockholm og København lukkede New York Fashion Week for det omrejsende cirkus i denne omgang.
Modeugen i New York har på herresiden haltet en smule gennem tiden. De tunge drenge som Ralph Lauren og Tommy Hilfiger gør det de er bedst til (og det gør de fremragende), men der har været en tendens til at den yngre talentmasse har rettet fokus mod de europæiske modeuger, hvor opmærksomheden er større. De senere år er der dog sket et godt skifte i New York med nyere, unge designere, der for alvor gør rejsen over Atlanten noget ved. Samtidig bliver menswear som fænomen mere og mere udbredt i takt med at gadedrengene bliver voksne og internettets muligheder for eksponering af trends - og streetstyle ikke mindst - udbredes. Det er okay at gå op i, hvordan man går klædt. Og så er New York jo ikke det værste sted at opholde sig, når det kommer til kreativitet og inspiration.
Vi plejer at have en mand med på lægterne i New York, men en nærmest dødelig influenza-pandemi gjorde sit til, at vi ikke kom afsted denne gang. Heldigvis for the internetz kan vi følge lidt med hjemmefra, så her kommer et udpluk af vores favoritter fra modeugen.
Billy Reid Maskulin kollektion uden de store udskejelser. Det er gedigent herretøj i varme farver.
Patrik Ervell: Et af de mest interessante navne i New York. God blanding af quiltede stoffer og all over-print i en kollektion, der er relevant for en ung generation med god smag og stærk selvbevidsthed.
Mark McNairy New Amsterdam: New York Fashion Weeks enfant terrible (der efterhånden er en velvoksen mand) er ny i catwalk-gamet - men det er med alt andet end ærefrygt, Mark McNairy indtager runwayen. Masser af humor, all over-print og fin blanding af tailoring og gadeinspirerede elementer.
Band of Outsiders: Anorakker og gode jakkesæt i et fint kryds i feltet mellem sportswear og tailoring.
Michael Bastian: Godt herretøj med solide elementer, der hverken frygter farver eller leg.
Annonse
Edun: Punk, street goth, rock'n'roll. Læder, nitter og velour i et stærkt miks, der sammen skaber et hårdt og skarptskåret udtryk.
J. Crew: Det er ikke uden grund, at J. Crew storsælger jakkesæt. De sidder ekstremt godt, koster ikke en formue og blander fornemt et preppy look med sportslige referencer og gerne et par farve. Det er meget nemt at bære, og det er en af J. Crews mange styrker.
Ralph Lauren Purple Label Tailored: Få når op på siden af det ærkeamerikanske brand, der med toplinjen Purple Label leverer jakkesæt og klassisk herretøj til den særdeles velklædte og velhavende mand. Det er knivskarpt og emmer af klasse.
BLK DNM: Johan Lindebergs soloprojekt har fået luft under vingerne, og det ikke uden grund. Skarpe silhouetter, fremragende læderjakker og overtøj, der blander klassisk herretøj med et rocket look.
Jeg kan love dig for, at jeg har meget på hjerte. Men det kommer jeg ikke til at blande ind i min karriere. Det er ikke professionelt interessant for mig at udtale mig om ting. At jeg selv mener en masse i det private … fair snak. Men den snak kan jeg tage med nogle venner.