For blot halvandet år siden kendte Emil og Valdemar ikke hinanden. Nu driver de en af Københavns mest hypede restauranter

For blot halvandet år siden kendte Emil og Valdemar ikke hinanden. Nu driver de en af Københavns mest hypede restauranter

På Akmē blander to af verdens fineste køkkener sig i en højest usædvanlig og alligevel ærkeklassisk kombination. Så hvordan kan to danske kokke, Emil Hassan Lyngbæk og Valdemar Junge Norvang, der kun lige har lært hinanden at kende, balancere fransk gastronomi på den skarpeste japanske knivsæg?

Offentliggjort

Emil Hassan Lyngbæk udtaler nips med kort, trykstærkt i, som man ville i gips, chips eller dips. 

Han er vokset op på Østerbro, ikke mange hundrede meter fra restauranten, han nu er medejer af. Men det er nu ikke til at lure i hans måde at sige nips på. 

Hans medejer og medkøkkenchef af restauranten, Valdemar Junge Norvang, er fra Aarhus og burde være ham, der udtaler i’et i nips som et hårdt i, som man har for vane i Jylland. Men de to unge kokke har nu også været meget sammen, siden de lærte hinanden at kende for kun halvandet år siden. Så måske dialekter flyder sammen.

Skildpadder, små sølvheste, skåle, ansigter, figurer, bøtter, æsker.