Euroman vinder seks priser til magasinawards

Euroman vinder seks priser til magasinawards
Offentliggjort

I fredags var Euromans kreative afdeling til den årlige uddeling af priser fra Foreningen af Magasindesignerne i Danmark. Arrangementet betegnes bedst som en Oscar-uddeling for sortklædte, selvhøjtidelige og supernørdede grafikertyper, der sjældent kan sætte to ord sammen så det giver mening, men som til gengæld kan få dig til at ligne George Clooney i Photoshop eller tegne et landskab i perfekt perspektiv; en egenskab, min formningslærer og jeg blev enige om at droppe at lære mig, efter jeg havde vist håbløse evner som kreativ allerede i 4. klasse.

Spøg til side, it's only love: Til Foreningen for Magasindesignere i Danmarks prisuddeling var vores gode art directors Sune Ehlers, Farshad Farzankia, Flemming Dupont og Lasse Jensen mødt talstærkt op for at repræsentere Euroman. Til arrangementet kåres det bedste magasinstof, der er produceret i Danmark i det forgangne år. Og vi vandt. I hele seks forskellige kategorier. Og her på redaktionen er vi mildt sagt umådeligt stolte af at være velsignet med så dygtige kollegaer.

Euroman vandt i følgende kategorier:

Design - Magasin - Årets magasin: Euroman (september - Bjarke Ingels på forsiden)

Design - Magasin - Årets hele historie: The Big Brand (september - design af artiklen om Bjarke Ingels)

Design - Magasin - Årets startopslag: Udbryderkongen (august - design af artiklen om Kronprins Frederik)

Foto - Magasin - Årets forside: Euroman (august - Kronprins Frederik)

Foto - Magasin - Årets hele historie: The Big Brand (september - foto i artiklen om Bjarke Ingels)

Foto - Magasin - Årets startopslag: Euroman (oktober - Mørke Sider, portrættet af Jussi Adler-Olsen)

Euroman vinder seks priser til magasinawards

Startopslag fra artiklen om Bjarke Ingels fra Euroman nr. 224.

Euroman vinder seks priser til magasinawards

Design af artiklen om Bjarke Ingels fra Euroman nr. 224.

Euroman vinder seks priser til magasinawards

Kronprins Frederik.

Euroman vinder seks priser til magasinawards

Årets startopslag, foto af Jussi Adler-Olsen.

Det var nok selvpromovering i denne omgang. Tak til alle vores trofaste læsere, som holder os på dupperne og gør det sjovt og udfordrende at udgive Danmarks eneste originale magasin til mænd. Det havde næppe været det samme uden jer.