... og så gik turen videre fra Berlin til London (og ja, jeg nåede mit fly). Jeg skulle igen lave interview, men havde også et par timer for mig selv inden turen gik hjemover. Og så kunne jeg da passende vandre lidt rundt og kigge mig omkring. Her kommer et par billeder, jeg nåede at tage, samt et par anbefalinger.
London er efterhånden kommet godt med på vognen, når det drejer sig om bycykler. Deres cykelstier (og mangel på samme) lader dog stadig rimelig meget tilbage at ønske.
Jeg forsøger altid at komme forbi Lantana Cafe, når jeg er i London. Den ligger tæt på University College of London, som jeg studerede på for nogle år siden. Og så laver de fremragende kaffe og gode kager. Ligger på 13 Charlotte Place i Fitzrovia, 5 minutters gang fra Oxford Street.
Jeg kom forbi inden de åbnede, men anbefalingen skal stadig lyde. Lazarides er et glimrende galleri, der både har en afdeling i Soho og Fitzrovia. Ligger på Rathbone Place eller 8 Greek Street (det tager to minutter at gå mellem dem).
Supreme er selvfølgelig svær at komme udenom. Har vist skrevet om den før, men altid godt at smutte forbi. De åbnede sidste efterår, og til forskel for butikspersonalet i LA og New York, er de faktisk ret venlige i London. Good on ya, mate! Ligger på 2/3 Peter Street i Soho.
Killa Bees.
magma har et par afdelinger i London, men den i Covent Garden er vist den ældste. Spækket med gode bøger og magasiner. Ligger på 8 Earlham Street.
Svedig hat.
Annonse
Elmgreen og Dragsets skulptur på Trafalgar Square.
Obey the rules.
Et smut på British Museum kan altid anbefales. Det er gratis og ret så imponerende.
Norman Foster har lavet overdækningen af museet. Den er vild.
Af en eller anden grund har briterne selvfølgelig tilranet sig absurd meget kulturarv fra Mellemøsten, især fra Egypten i Oldtiden. Det er dybt imponerende værker, men husk at det er egypternes!
Efter British Museum kan man passende vappe ned i London Review Bookshop og spille klog. De har rigtig meget god skønlitteratur, og så har de en formidabel café i rummet ved siden af (og en terrasse, jeg tror er ny). Perfekt for en afternoon tea og nogle alvorlige kager. Ligger på 14 Bury Place.
Tag på Borough Market. Tro mig, bare gør det. Der er ekstremt meget god mad, både råvarer og street food. Og så ligger der et par gode pubs rundt om, som er perfekte til en pint.
Borough Market.
Ikke just håndbagage-friendly.
Det var det. Skriv endelig, hvis du mangler anbefalinger til London. Jeg har ca. en milliard og ovenstående var kun, hvad jeg kunne nå på et par timer.
Jeg kan love dig for, at jeg har meget på hjerte. Men det kommer jeg ikke til at blande ind i min karriere. Det er ikke professionelt interessant for mig at udtale mig om ting. At jeg selv mener en masse i det private … fair snak. Men den snak kan jeg tage med nogle venner.