Nå men jeg var i Milano i weekenden i forbindelse med modeugen. Milano er lidt en svær størrelse, synes jeg, og selvom jeg har besøgt byen flere gange, bliver det aldrig rigtigt min bedste ven. Der er noget underligt grumset og indelukket over den, og den besidder ikke samme charme og tilgængelighed som mange andre italienske byer. Helt slemt er det selvfølgelig ikke, og hvis du keder dig er det mest din egen skyld. Man kan jo altid gå på opdagelse, drikke en flaske Aperol eller tage et karbad på hotelværelset.
Her følger en stor stak billeder fra min tur til byen, jeg elsker at synes ikke så godt om. Nederst har jeg samlet 10 råd og tips til Milano.
Duomo - svær at komme udenom.
Annonse
Flot hat.
Forår-/sommerkollektion for år 2031. Ekstremt.
Spis her. Morgen, middag, aften.
Armani Bookstore på via Manzoni. Den er go'.
Scott 'Sartorialist' Schuman og Anna Della Russo med sin assistent Carlotta Oddi.
Noget af det, jeg elsker mest ved Italien, er deres madkultur. Bestiller mad en forret med risotto med safran får man risotto med safran uden noget som helst pynteværk. Og i en portion, der er en hovedret værdig. Til højre får restauranten i 10 Corso Como et stort 10-tal for anretning af en tunsandwich.
... og speaking of 10 Corso Como: Fantastisk sted i gode omgivelser.
10 Corso Como.
Booooooks en masse.
Carla Sozzani Gallery.
Annonse
På besøg ved Church's, der nu har tilføjet camo-såler til deres klassiske støvler og sko.
En eller anden asiat som blev fotograferet af 8-900 fans udenfor Gucci-showet.
Mental.
Og som lovet kommer her en liste med DOs and DON'Ts til Milano - set med min optik:
1. Besøg Duomo. Det er kristendommens tredjestørste kirke og det er en bjergtagende konstruktion. Det er muligt at tage en elevator til taget af kirken, hvorfra man på skyfrie dage kan se alperne. Du kommer muligvis til at slås med 10 millioner andre turister, men det er det værd.
2. Husk dit kreditkort. Hvis du agter at købe nyt tøj, kan du godt forvente at blive revet. Milano er ikke en by for små butikker med den type udvalg, du måske kender fra danske butikker. Det er high fashion og området omkring via Monte Napoleone er spækket med flagship-butikker fra stort set samtlige brands.
3. Bestil for meget mad. Engang varede en italiensk frokostpause tre timer, hvilket var rigeligt med tid til både antipasti, prima og secondi patti og måske en dessert. I dag er pauserne noget kortere, men portionerne kan stadig mætte en norditaliensk forsvarskæde fra Serie A.
4. Undgå for alt i verden at cykle. Milano er langsomt ved at komme med på bølgen med bycykler, men lad være med at lege frisk cykeldansker, der tror du ejer gaderne på to hjul. Det gør du ikke. Mængden af brosten er enorm og manglen på cykelstier er næsten komplet. Bilerne dominerer totalt og den italienske biltrafik gør stadig en hæderlig indsats for at leve op til det afsindigt dårlige rygte, den har. Tag en taxa, gå eller kør med metroen.
5. Spis frokost på Bagutta, der har ligget på Via Bagutta siden 1924. Tjenerne har næsten arbejdet der ligeså længe. De kan deres kram, byder dig velkommen med et håndtryk og serverer solid kost fra et norditaliensk køkken, du ville ønske din mama også mestrede. Prisen er over middel men oplevelsen er langt større. Travl under modeuger.
6. Sig ikke: "Skal vi ikke bare gå ud i byen og så finde en lille hyggelig restaurant at spise aftensmad på?" For det kommer ikke til at ske. Der er rigtig langt mellem snapsene, og enten kommer du til at gå rundt i et øde bankområde eller også zigzagger du vej gennem turisthelvedet ved Giacomo Matteotti omkring Duomo. Og ender på Burger King. Sæt dig ind i tingene, før du går ud, og tag gerne en taxa. At fare vild i Milano er frusterende.
Annonse
7. Sæt tid af til 10 Corso Como. Det er Italiens svar på Dover Street Market i London eller Colette i Paris med et godt udvalg af både tøj, parfumer og accessories. På førsteetagen ligger en boghandel af den fantastisk vidunderlige slags, og ved siden af den findes Carla Sozzani Gallery, der også er et besøg værd. Spis i den fremragende restaurant og nyd de grønne omgivelser, stedet er pakket ind i.
8. Se 'Den Sidste Nadver' af Leonardo Da Vinci. Et af verdens mest berømte malerier var igennem 21 års restaurering (!) så farverne fremstår mere klart. Husk at booke dit besøg - som må vare 15 minutter - i god tid hjemmefra.
9. Drik kaffe. Man kan beskylde italienerne for at være nogle dovne, arrogante, hurtigkneppende, nonchalante, olierede typer, men de laver espresso bedre end nogen dansk Joe & The Juice-barista-wannabe nogensinde kan drømme om. Og så koster den det, en espresso bør koste; omkring 1 euro.
Jeg har kun lært halvdelen af, hvad min far kunne med sine hænder. Og mine børn har lært mindre end halvdelen. De kan ingenting. Jeg tror, det vildeste, de kan, er at binde deres snørebånd. Det, tror jeg, kan være roden til noget af den mistrivsel, vi oplever.