Der er meget, du skal nå. Skjorten skal stryges, jakkesættet dampes og skoene pudses. Derudover skal maden laves, borddækningen klares og sidste-øjebliks-indkøbene gøres.
Men før du kan tage dig af alt det, skal du tage dig af dig selv. Drik en kop kaffe, løb en tur, og smæk Blood Oranges’ nyeste album, ’Essex Honey’, i ørene. Nummeret ’The Field’ giver dig (næsten) med garanti energien til at klare det hele.
Gil Scott-Heron ’The Revolution Will Not Be Televised’
Middagsmusikken skal som bekendt ikke være så heftig, at den forstyrrer samtalen mellem gæsterne. Men den behøver heller ikke være så generisk, at en AI kunne have valgt den.
Så drop ’Cozy Lounge Jazz’-playlisten, og sæt Gil Scott-Herons ikoniske album ’Pieces of a Man’ på. Foruden et dejligt lydbillede er albummet en god samtalestarter om Paul Thomas Andersons (og måske årets bedste?) film ’One Battle After Another’.
D’Angelo ’Me and Those Dreamin’ Eyes of Mine’
Når det nye år banker på døren, er det på tide at gøre status over året, der gik. Samtidig er det et passende tidspunkt at tænke på de mennesker, vi har mistet. Både dem, der stod os allernærmest, og dem, der har beriget vores liv gennem deres musik.
Annonse
Én af dem var D’Angelo, der i efteråret gik bort, blot 51 år gammel. Samme år som hans banebrydende debutalbum, ’Brown Sugar’, kunne fejre 30 års jubilæum. Og om det er R&B, jazz, soul eller bare ’black music’, som D’Angelo famøst sagde, er det stadig ét af de bedste album nogensinde. Hvil i fred.
FKA Twiggs ’Perfect Stranger’
Alle, der nogensinde har holdt en fest – eller været til en for den sags skyld – ved, at det sværeste er at få alle ud på dansegulvet. Findes der én, der formår at løfte den opgave, må det være FKA Twigs.
Den britiske sanger skød året i gang med udgivelsen af det ekstremt anmelderroste album ’Eusexua’. Og i slutningen af året udgav hun opfølgeren ’Eusexua Afterglow’. Derudover gav hun muligvis årets bedste koncert på Roskilde Festival. Stensikkert er det i hvert fald, at hun havde det bedste sceneshow.
Oasis ’Don’t Look Back in Anger’
Festen er ved at nå sit klimaks. Sveden har for længst samlet sig i en bræmme på din ryg. Men du er ligeglad. Du er ekstatisk … og måske en anelse beruset. Pludselig ryger musikken og ødelægger det fede move, du var i gang med.
Du kigger irriteret på din ven, der har overtaget AUX-stikket, og skal til at sige noget, men lyden af Noel Gallaghers ærkebritiske vokal kommer dig i forkøbet. Det er tid til at danse i en stor klynge, spille luftguitar og skråle med på ’And sooo, Sally can wait.’ Oasis er samlet igen. Og alt er godt.
Bob Seger & The Silver Bullet Band ’Night Moves’
Dansegulvet er tyndet ud. Rundt omkring står drinksglas og dåseøl. De første kærestepar er taget hjem. Og festen er begyndt at dele sig op i dem, der kysser i køkkenet, og rygerne ude på terrassen. Pludseligt strømmer en følelse af nostalgi igennem dig.
Du har brug for at være alene og tage det ind, så du går udenfor, sætter dig lidt væk fra rygerne og sætter høretelefonerne i. Det er okay at dyrke sine følelser. Men det skal gøres rigtigt. Lyt til ’Night Moves’.
Efter vi blev verdensmestre i 2021, brød jeg mentalt sammen. Jeg var 21 år, det var min første slutrunde, og alle ville have fat i mig. Min telefon var brandvarm. Opmærksomheden ramte mig som en mur, og jeg var ikke klar til at stå imod. Jeg følte, at jeg blev flået i stykker.
