Modeassistent Thora skudt af The Sartorialist

Offentliggjort

Vores modeassistent Thora blev i Milano spottet af ingen ringere end Scott Schuman, bedre kendt som The Sartorialist. Ifølge Thora havde hun stået og hyggesnakket med Daniel Lindstrøm fra svenske Café og netop Scott Schuman, da Scott pludselig udbryder, at hun ikke må bevæge sig fordi hun står helt rigtigt for hans kamera. Resultatet er blevet ganske fornemt. Se selv nedenfor.

Modeassistent Thora skudt af The Sartorialist

Hvis du endnu ikke har set det glimrende videoportræt af The Sartorialist, der for nylig florerede på nettet, skulle du unde dig selv at bruge de 7 minutter, videoen varer, på at se det. Visuelt er videoen flot, og den giver et interessant indblik i en verden af gademode-fotografi, Scott Schuman selv har været primus motor for. Se videoen med Scott Schuman her.