Godmorgen, så er der morgenpost efter en hård og sjov omgang Roskilde Festival. Min hals er pt hævet til dobbeltstørrelse og jeg lyder som en støvsuger når jeg trækker vejret, men jeg lever og det var fedt! Nå, nok snak. Der er serveret:
__________
Jeg har i min lille guide / fotorapport fra New York skrevet om verdens bedste sandwichsted, Saltie, der ligger i Brooklyn. I går faldt jeg over indehaverens illustrerede guide til de skeer, de bruger på Saltie, og den er ret sjov.
__________
En ny fodbold fra adidas, der er designet af Maxim Bykov. Jeg kan ikke rigtig finde mere info på den (eller om den er designet til en særlig turnering), men flot er den.
__________
Hvis du har set 'Beautiful Losers' eller blot ved en lille smule om ung, amerikansk kunst, så kender du med garanti Geoff McFetridge. Den gode side It's Nice That udkommer med et printet magasin, Printed Pages, og de har været på besøg i Geoff McFetridges studio. Tjek billederne her. Jeg elsker at få sådan nogle indblik i andres boliger og værksteder.
__________
Annonse
Dagens optur: IKEA og United Nations High Commissioner for Refugees (UNCHR) har arbejdet sammen om et "flat-pack-shelter", som kan bruges i konflikter og naturkatastrofer. Der er solpaneler på ydersiden, der leverer el og varme til huset, og det kan blive slået op på ingen tid. Genialt. Det er bygget til at kunne holde i tre år. Læs mere.
__________
__________
"You can win every point when your social theory tells you that the only poor people in America are ones undeserving of help. Maggie Segura had a child by the wrong man. Obie should have moved his family to Appalachia. Everybody screws up."
En interessant kommentar til en meget spændende diskussion om hvad fattigdom i et vestligt land egentlig er. Jeg må hellere få set 'Someplace Like America', som teksten omtaler.
__________
En meget, meget smuk lille film om San Francisco. Jeg har altid været lidt frusteret over vejret i San Francisco og naturligt nok foretrukket det noget varmere klima i Los Angeles, men nu forstår jeg, at de mange skyer er en æstetisk del af at bo i NoCal. Og nu vil jeg gerne derover igen...
__________
Det var alt for i dag. Forresten synes jeg, at Killer Mike, James Blake, Rihanna og When Saints Go Machine spillede de bedste koncerter på Roskilde. Hvad synes I? Jeg blev desværre noget skuffet over Kendrick Lamar og The National. Nå, det var alt for i dag. Vi ses i morgen!
Jeg tager også min del af ansvaret for, at jeg sikkert også kan være polariserende, men – også med min meditation og min buddhismeinteresse – hæ! – så prøver jeg at være lidt mindre polariserende, end jeg før har været. Jeg er faktisk begyndt at tænke en lille smule, før jeg taler. Det har jeg altså ikke været så præget af.