Morgenpost: 13.05.14

Morgenpost: 13.05.14
Offentliggjort

Godmorgen, jeg håber at du har sovet godt (eller har spillet computer eller set film hele natten) og nu er frisk til at slås mod verden. Det er tirsdag, og jeg anbefaler en dosis morgenpost før du skal kæmpe:

_____________

Den her sang er ikke ny, men jeg hørte den igen for nylig, og hvor er den overdrevet melankolsk. Fantastisk.

_____________

Morgenpost: 13.05.14

Hvis du troede at krydsord var sådan noget petitstof, der bare er ren rutine og fyld i en avis, så tager du fejl. Man kan i hvert fald nemt falde i svime ovre på The Guardian, som har en hel blog dedikeret til crosswords. Og i samme ombæring må jeg hellere linke til nekrologen for Araucaria, en for mig ukendt men åbenbart legendarisk krydsords-komponist, der skabte kryds og tværs i over 50 år og var elsket af sine mange fans. Det er lang tid siden, jeg har læst en nekrolog for en person, jeg overhovedet ikke kendte, men denne er ret fantastisk - især afsnittet om hvordan han (i en kryds og tværs, selvfølgelig) annoncerede, at han havde uhelbredelig cancer. Kommentarerne under nekrologen er direkte rørende.

_____________

Morgenpost: 13.05.14

"eBay is hiring editors and long-form writers to help turn its site into a "digital magazine," according to president of eBay Marketplaces Devin Wenig. Since October, the company has had a "chief content curator" act as editor of the site."

Interessant move fra eBay, som nu også blander redaktionelt indhold ind i deres site.

______________

Morgenpost: 13.05.14

Mens mange medier bruger endeløs spalteplads på ting som Eurovision (hold nu kæft), er der heldigvis andre, der tager verden lidt mere seriøst. Det går stadig helt af helvedes til i Sydsudan, og nu har Vice dedikeret et helt nummer til landet. Sådan

______________

En instruktionsvideo, du kan bruge til noget (NSFW). Det er vigtigt, at du ser den til ende, når der begynder at komme action. Husk lyd. Damn girl!?

______________

Morgenpost: 13.05.14

Ret sjovt: Tyler Vigen finder sammenhænge blandt de mest usandsynlige ting. For eksempel er der en sammenhæng mellem skilsmisseraten i Maine og amerikanernes samlede forbrug af margarine. Der er også sammenhæng mellem forbruget af creme fraiche og dødsulykker på motorcykler. Tilfældigt? Døm selv.

_____________

Morgenpost: 13.05.14

“People often confuse changes in themselves with changes in the times, and changes in the times with moral and intellectual decline. This is a well-documented psychological phenomenon. Every generation thinks that the younger generation is dissolute, lazy, ignorant and illiterate.”

Bare rolig. Der er ikke grund til at være nervøs, den yngre generation skal nok vokse op og blive en ansvarsfuld og klog arvtager af planeten.

_____________

Den har muligvis været på før, undskyld, men jeg savner lige Los Angeles lidt...

_____________

Morgenpost: 13.05.14

Har du set mange af Pixars film? I så fald: Har du nogensinde lagt mærke til, at 'A113' optræder rigtig, rigtig mange steder? Og faktisk ikke kun i Pixars produktioner, men også i Disney og Simpsons. Det er ikke noget tilfælde, men blot en slags fælles hilsen fra en gruppe animatorer, der alle gik på California Institute of Arts. Se mere her. Sejt!

______________

Lad nu være...

______________

Morgenpost: 13.05.14

Hvis det kun var målene fra engelske spillere, der talte i Premier League, havde slutstillingen set noget anderledes ud. Fedt lavet. Læs også om fodbold (soccer) i USA og hvorfor det måske endelig har fundet fodfæste derovre.

_____________

Morgenpost: 13.05.14

Det var alt for i dag. Hav en produktiv, sund og frem for alt venlig dag, hvor folk smiler til dig og behandler dig pænt. Det fortjener du. (Gør lige det samme ved alle andre).

Peace.