Saturdays Magazine

Saturdays Magazine
Offentliggjort

En surfbutik midt på Manhattan i New York lyder umuligt, men det er ikke desto mindre hvad Saturdays Surf NYC er. Der bliver solgt kaffe, kigget på surfboards og hængt ud i den hyggelige baggård til butikken, der er grundlagt af vennerne Colin Tunstall, Josh Rosen og Morgan Collett. Saturdays Surf er dog meget mere - det er et ungt men allerede velrenommeret tøjmærke, der tidligere på året blev kåret til top 5-bedste brand af amerikansk GQ. Respekt. US Import i København har også haft følehornene ude, og således er det Saturdays Surf blevet en del af udvalget i den gode butik på Gl. Kongevej.

Saturdays Magazine

Men nok om tøj. Saturdays Surf breder sig, og jeg har netop modtaget Saturdays Magazine, der er første magasinudgivelse fra drengene bag mærket. Det er en tung sag med alt fra illustrationer, surf-fotos, essays, smukke piger og generel god stemning, og det må gerne snart blive fyraften, så jeg kan komme hjem og kigge nærmere på sagerne.

Saturdays Magazine koster 150 kr.

LÆS OGSÅ De bedste butikker i New York