I forrige weekend var jeg et meget hurtigt smut i Stockholm. Anledningen var, at ingen andre end Rihanna gav koncert, og selvom det ikke umiddelbart er hende, der oftest er i rotation på grammofonen derhjemme (jeg er mere en Beyonce-kind-of-guy), så var det alligevel lidt af en oplevelse.
Rihanna har netop udsendt sit syvende album på syv år. Titlen er Unapologetic, og for at fejre det har hun spillet syv koncerter i syv byer på syv dage. Byerne var Mexico City, Toronto, Stockholm, Paris, Berlin, London og New York. Rihanna havde chartret et fly (som man nu gør) og inviteret fans og journalister med på touren.
'The 777 Tour', som Rihannas minitour blev kaldt, var et ambitiøst projek sat i søen af mobilproducenten HTC. Koncerterne foregik på mindre spillesteder med plads til omkring 1.000 mennesker, hvilket naturligvis skabte vanvittigt meget hype. Kun få billetter blev sat til salg, mens resten blev fordelt mellem Rihannas crew og særligt inviterede fans. Og så kunne man som HTC-kunde vinde billetter til arrangementet.
Rihannas samarbejde med HTC er blot et af mange eksempler, hvor en kunstner samarbejder med et firma om sponsorat eller fælles endorsement. Kunstneren får måske mulighed for at realisere nogle ideer (selvom jeg ikke tror, Rihanna mangler mønter), mens firmaet får lidt kunstnerisk credit og en unik adgang til kunstnerens publikum. Mere om det senere på ugen...
Rihannas musik hører til i den lette, lyttevenlige radiogenre med oplagte hooks og fængende melodier. Hendes publikum er ekstremt dedikeret, og hendes rå, bad-girl image, som bestemt ikke er blevet mindre efter voldssagen med Chris Brown, føjer meget kant til sangerinden fra Barbados. De svenske piger hvinede, de tjekkede mænd kunne ikke stå stille og alle var vist også pænt betaget af hendes mundering, der bestod af en hvid t-shirt uden BH under. Og så formår hun at optræde, så man på intet tidspunkt er i tvivl om, at scenen lige der midt i Stockholm foran 1.000 fans er det sted i hele verden, hun allermest har lyst til at være lige nu. Dét giver point!
Nå, men jeg fik også lejlighed til at teste HTC's nyeste telefon One X+. Kameraet kom selvsagt på arbejde, da lysforholdene ikke just er formidable til koncerter, men jeg synes, mobilen klarede det fint. Alle billeder i denne post er taget med HTC One X+
Dagen efter koncerten havde jeg et par timer i dejlige Stockholm. Jeg ledte lidt efter Rihanna, men jeg mødte hende ikke. Hun var sikkert allerede rejst videre... I stedet fik jeg lejlighed til at tjekke et par butikker. Herover er det Hope.
Jeg kan love dig for, at jeg har meget på hjerte. Men det kommer jeg ikke til at blande ind i min karriere. Det er ikke professionelt interessant for mig at udtale mig om ting. At jeg selv mener en masse i det private … fair snak. Men den snak kan jeg tage med nogle venner.