Bor du i byen og savner du nogle gange luft og natur? Du er ikke alene, og det ved folkene bag add a room. De har nemlig slået sig sammen med Superwood og lanceret et prisbilligt koncepthus, ONE+, der leger med tanken om fritidshuset som byggeklods.
Ideen er, at de små huse, der måler 15 eller 20 kvm., fungerer som fritstående elementer, der kan udvides med tiden. De kan fint anvendes alene eller som ekstra tilbygning til et allerede eksisterende sommerhus. Tanken er, at husene skal være fleksible og udvikle sig i takt med ændringer i brugerens behov.
"Vi har designet ONE+ huset som Lego-koldser, så de enkelte moduler på 15 eller 20 kvm kan bygges til og på som værelse eller stue, og samtidig danner et nyt udendørsrum," fortæller arkitekten bag, Lars Frank Nielsen, lektor på arkitektskolen, til RUM.
Der er fokus på bæredygtige, nordiske materialer, der både tager hensyn til design, miljø, funktionalitet og holdbarhed. Og ferielivet kan sagtens udfolde sig på de 15 eller 20 kvm, ONE+ måler, så længe der er fokus på udeliv og naturen. Priserne starter helt nede på 190.000 kr. Så er det bare med at finde en grund...
Jeg kan love dig for, at jeg har meget på hjerte. Men det kommer jeg ikke til at blande ind i min karriere. Det er ikke professionelt interessant for mig at udtale mig om ting. At jeg selv mener en masse i det private … fair snak. Men den snak kan jeg tage med nogle venner.