En gang imellem bliver man udsat for noget nyt – væmmelse, provokation, undren, eftertanke, morskab eller ny indsigt. Det nye og anderledes kan have varig effekt. I Østrig er der også naturvin, og Ploder-Rosenberg har lavet en … ja, lad mig kalde det en ’mærkelighed’. Usvovlet og presset på tørrede regent-druer og 30 mdr. på amerikansk eg. ”Hvad er det?” spurgte Piet Van Deurs engang. En brunlig, svesket væske, fuld af smøreolie, figensaft, kandiseret og karamelliseret appelsin, saftig, men knasende tør, højst anderledes med aminosyre som i naturchampagne med eddikestik som i oloroso, undermoden som sydfynske kvæder, tørret tranebær og tydelig blommesaft. Pokkers dyrt, en oplevelse, sjovt, ja, men vil jeg gentage mødet … nej.
Pris: 295 kr.
Rancia-marken i det allersydøstligste hjørne af Chianti-Classico er hellig jord for nogle af os. Knibske og arrogante vinmagere fra det centrale Chianti vil have Castelnuovo-Berardenga slettet fra classico-landkortet, men gid de aldrig får ret! Rancia er om noget classico-sangiovese. 04, 06 og 07 er 00’ernes zenither for chianti-sangiovese. 09’eren er tæt på. Giuseppe Mazzocolin har skabt vino med mørkrød kerne og let orangetonet kant. Initialt dæmpet sangiovese, tydelig kirsebær og blod, røget, kokset, trækul. Elegant, slank, men hyperintens, let antydet overmodenhed, men fastholdes af syrefriskhed, imponerende intensitet og typisk l et bitter afslutning. Spændende dobbelthed.
Pris: 299 kr.
Hvis malbec var pinot noir, og argentinsk malbec var bourgogne, ville det hele smage som Noemias versioner. Huset langt mod syd, dybt i det billedskønne Patagonia med halvdanskeren Hans Vinding-Diers i spidsen laver enestående kompleks malbec. J. Alberto har dybsort kerne med rødviolet kant, mættet helt til kanten. Sursød kirsebær, røg og smuldret klippe, skiferstykker og cementpulver i duften, storslået smag, elegant, fuld af finesse, saftig og mættet, koncentreret. Men kølig og grænsende til undermoden, ja, nærmest pinot noir-struktur. Dyr, men dejlig. Den lidt billigere A Lisa Malbec er knap så intens, har mere ’udslået sommerhår’, glædebringereffekt, men også malmfuldhed som gråhåret cahors fra Lot-flodens skovbevoksede bredder. Jeg ville bruge pengene på J. Alberto eller tage skridtet fuldt ud til Noemias flagskibsvin.
Pris: 300 kr.
Navnkundige Jo Pithon lavede i 1997 noget lig et rekordforsøg, da hans Quarts de Chaume Ambroisie rummede hele 420 g uomdannet sukker pr. liter. Da jeg kort efter release smagte den, var det som at drikke flydende honning med sukret ekstrakt af cocktailbær. Domaine FL er en sammensmeltning af to Loire-sukkerjægeres domæner, Pierre Soulez og Jo Pithons, nu ejet af rigmanden Philippe Fournier. Vi er i den knastørre afdeling. Dyb, let vokset og olieagtig, diesel med meget melon, peber og aminosyrelugt, botrytis! barrique? Fantastisk smag, hylende intens, ekstremt mineralsk, som klipper presset for væske og iblandet ekstrakt af bergamot og pomeloskal, imponerende intensitet. Bliver ved længe, har 14,5 % numerisk, men tripper som en letbenet vin med 11!
Pris: 360 kr.
Her er der laurbær og guldmedalje. Det er flere år siden, jeg sidst smagte Hans Vinding-Diers’ malbec fra Noemia, og det er for dårligt, når stadset er så godt. Uforlignelig dyb farve, ikke komplet mættet, men til gengæld smuk brillans. Indtagende, ganske enkelt indtagende, fin, sirligt anlagt aroma med kirsebær, blodappelsin, yangmeibær, let kokos, solbær-grønkrydret. Den balancerer smukt mellem det modne og det undermodne som danske sommerbær eller efterårsæbler. Slank malbec med prikkende, nærmest vovet syre, en komplet malbec og ganske enkelt noget af det bedste, jeg har smagt på druen. Stilen er meget anderledes end højlandsekstrakterne fra eksempelvis Catena og Achaval-Ferrer. Glem prisen, det skal prøves!
Pris: 650 kr.
__________
