Fælles gener og alligevel så forskellige

Når genmaterialet i druernes verden formelt set er 100 % fælles, er det yderst interessant at se ”det sociales” betydning for udtryk og personlighed, altså opdragelsen og det miljø, som det kære ”barn” vokser op i. To perfekte skolebogseksempler på det, oplevede jeg sidst i december under daglig testtrummerum.

Sangiovese står, som mange vil vide, mine smagsløg meget nær. Den snerpede stil med knibsk syre og det let bitre pift i finalen, det metalliske element og den til tider nærmest blodige smag, for ikke at nævne det udtalte skær af nedfaldskirsebær og salvieblade, er slet ikke til at stå for. Sangiovese går for, også blandt ampelografer, at være en sort med udtalte transparente egenskaber – den er et medie for sit terroir.

Det nyklassicistiske eksempel, Petresco Chianti Classico Riserva fra Le Cinciole opfører sig i årgang 2004, som vi alle gerne ville se nogle flere chiantier gøre det. Petresco tiltaler ikke novicer, den er afvisende i starten, selv overfor dedikerede quasi-toscanere som undertegnede. Metal, våde sten, tørret grenmateriale og pølsebutik med eget røgeri, sure kirsebær og rosmarin – det hele er i næsen, mens smagen har mærkbar syre, en hård mineralsk kerne med ligeså mærkbar tannin, men sat sammen til en forbavsende adræt og slank skikkelse. Beliggenheden i det jeg uofficielt kalder Høje Chianti (over 400 m) ved Panzano, giver det udtryk, mange mener gamle dage også kunne give, men som i virkeligheden er et langt renere og stærkere udtryk end man dengang kunne skabe.

Ved siden af Petresco står Venom 2006 fra de udvandrede italienere Seghesio, nu bosat i Healdsburg, Sonoma, California. Alene det visuelle udtryk er lysår fra Petresco. Koksgrå enkelhed, stiliseret s, et ironisk farligt klingende navn er langt fra kartografisk gengivelse og sirlig skråskrift. Det varme Alexander Valley er efter californiske forhold velegnet til sangiovese, men forskellen i glasset er kolossal. De 15 % stikker ikke ud, men er med til at definere den meget fyldige smag, den fede viskositet og den langt mere frugtsødlige eftersmag. Duften har intet ”blodigt”, men holder sig i de klart modne bærtoner, krydret med julekrydderier og chokolade. Specifikt kirsebær og kanelbark danner tråden til Petresco.

Begge vine er teknisk perfekte, de opfylder de hedonistiske behov og de er tro mod deres sorts trivsel i en lokalitet, men forskellen er alligevel mærkbar.

Petresco forhandles af Atomwine, www.atomwine.dk

Venom forhandles af Vinens Verden, www.wine.dk