Hvis du spørger os, så er pillede fjordrejer en udsøgt delikatesse og al pillerietnaturligvis hele besværet værd. Prøv dem i salater - fx i kombination med spinat og artiskok.
Foto: Anders Hviid Fjordrejer skal være spillevende, når man koger dem.
FJORDREJER MED ARTISKOK, SPINAT-KRYDDERURTESALAT OG KRYDDERURTEOLIE
Opskriften er til fire personer
200 g kogte, pillede fjordrejer (1⁄2 kg levende fjordrejer)
4 store artiskokker
1 citron
200 g ny spinat
3 håndfulde blandede krydderurter fx persille, basilikum eller estragon
1 dl olivenolie
Havsalt og peber
Rejerne koges og pilles -
Artiskokkerne skrælles/pilles i rå tilstand, så der kun er bundene tilbage. Eventuel stængel knækkes af ved roden inden. Læg artiskokbundene i koldt vand med en citronskive, og bring vandet i kog. De skal koge, til de er møre, men stadig har bid, ca. 25 minutter.
Skær derefter bundene i kvarte, marinér med lidt olivenolie og havsalt.
Spinaten og de forskellige krydderurter skylles og slynges fri for vand. Husk lige at tjekke spinaten ekstra godt, hvis der hænger meget jord ved. Sæt den evt. lidt i blød, før den skylles.
Behold lidt krydderurter sammen med spinaten, men brug det meste til krydderurteolien.
Blend urterne med olivenolien – sidstnævnte god og kølig, da det giver en mere frisk grøn farve i det færdige resultat – til en grov puré med lidt havsalt og peber.
Spinat-krydderurtesalaten, artiskokbundene og fjordrejer anrettes sammen, og krydderurteolien hældes over sammen med saften fra det halve af citronen.
Jeg tager også min del af ansvaret for, at jeg sikkert også kan være polariserende, men – også med min meditation og min buddhismeinteresse – hæ! – så prøver jeg at være lidt mindre polariserende, end jeg før har været. Jeg er faktisk begyndt at tænke en lille smule, før jeg taler. Det har jeg altså ikke været så præget af.