gastros favoritter: Grej

I denne uge drømmer gastro om lækkert grej. Se favoritterne her...

gastros favoritter: Grej
Offentliggjort

Der kan stå to magnummer i den, det er hverken for lidt eller for meget. Til at begynde med. Louis Roederer champagnekøler i tin, 3.000 kr.

__________

Eller skulle vi sige ’el dente’, for når der kommer strøm på, så bør der ikke være fare for, at pastamaskinen ender bagerst i køkkenskabet – en skæbne, der menes at være overgået de fleste håndsvingsmodeller. 3.263 kr. Kunst & Køkkentøj

__________

Der kommer et tidspunkt i ethvert ordentligt menneskes liv, hvor man ikke længere gider at fumle rundt med billige potter og pander, der danser på komfuret og får alt til at brænde på. Staub grøntsagscocotte, 1.899 kr.

__________

Så er det i år, du laver din rullepølse selv! Hvis Pricerne kan, så kan du også, og enhver mand har en rullepølsepresse – om ikke på sig, så i al fald i maskinrummet. 198 kr. Kunst & Køkkentøj

__________

Mamba hedder karaflen fra Riedel – hvorfor må man tænke sig til. 2.000 kr.

Så bliver det ikke skarpere. Med en kerne af det ekstremt hårde pulverstål, der på hver side er omgivet af 80 lag stål, er kniven smedet af i alt 161 lag stål. Husk at tælle dine fingre efter endt brug! Super Gou kokkekniv, 2.995 kr.

__________

Hvis man er gammel nok, så kan man huske SodaStream-maskinen som en noget kikset plastikting, som en næsten ligeså kikset Ole Olsen med speedwaykasket reklamerede for. Vi ved ikke, hvad speedwaykongen går og laver, men sodavandsmaskinen er blevet voksen. Og man behøver jo ikke lave sodavand på den, danskvand er også en mulighed.

__________

Den er født som marmeladegryde, men man kan jo bruge til den noget andet, hvis man har lyst – til pejsebrænde, eksempelvis. 1.773 kr. Kunst & Køkkentøj

__________

Hader du også elkedler, og har du aldrig fået et afslappet forhold til blandingsbatterier, der også kan levere kogende vand? 481 kr. Kunst & Køkkentøj

__________