Årets Food Festival løber af staben fra 6.-8. september 2013 på Tangkrogen i Aarhus. Med entrebilletten kan du bevæge dig frit rundt i Festivalens 12 områder heriblandt Planteriget, Søde Sager og børnenes Ballademad.
Områderne tilbyder tilsammen et sanseligt univers. Mød de økologiske ægproducenter Niels og Grethe, som tester din viden om økologiske æg og høns og vind æg til dit køleskab. Eller gå til Havet hvor Martin Brygmann står klar til at dyste i maritim madlavning med friskfangede råvarer.
De engagerede producenter og madformidlere står klar med spændende workshops, fristende smagsprøver og råvarer lige til at købe med hjem. Der er mulighed for at få fingre i både entrebilletter og billetter til festivalens eftertragtede Kokke- og Madskoler.
På festivalens Kokke- og Madskoler kan du tilberede ”Bøf og Bajer” med Timm Vladimir eller lære at lave lækre madpakker med Sif Orellana. Kokke-og Madskolerne giver dig gastronomiske tips og tricks til, hvordan du kan dyrke hjemme-gastronomi og få det bedste ud af de lækre råvarer, du møder på festivalen.
Åbningstider:
Fredag den 6. september kl. 13-19.00
Lørdag den 7. september kl. 10-19.00
Søndag den 8. september kl. 10-19.00
Pris: Fra 75 kr.
Læs mere på foodfestival.dk og køb din billet HER »
__________
TWITTER: Følg gastro på twitter »
FACEBOOK: Bliv ven med gastro på facebook »
SE OGSÅ: Æd og skrid: 3 menuer til hverdagsgæster
SE OGSÅ: 6 opskrifter: Mad til mange dage