Månedens 5 gode rødvine

MÅNEDENS VINE: gastros vineksperter har denne måned fundet fem gode rødvine, du skal smage.

Månedens 5 gode rødvine
Offentliggjort

Marchesi di Barolo lavede indtil for nylig ikke opsigtsvækkende nebbiolo, men spillede sikkert. Deres barbaresco 2011 ændrer ikke rigtigt på det faktum, men sommerprisnedsættelsen er til at tage og føle på! Årgangens kølige kendetegn, letheden og syren spiller hovedrollen i oplevelsen her. Fin lille nebbiolo-næse, lidt tilbageholdt med lakridsrod, tranebær og sidamo-kaffe. Lidt fad. Fin, elegant, markant tannin, men finkornet, forholdsvis slank, men alligevel med lidt ’varme’ i eftersmagen. Abbona-familien, som står bag huset, er i gang med løfterige forbedringer, især 09’erne var gode.

Pris: 117,50 kr.

__________

Fortsætter på næste side.../link/5f2a759620e540d4bd52a535cbe8d724.aspx" alt="" />Cumulo Nimbus 2011, Abbott & Delaunay, Minervois. Frankrig

Laurent Delaunay laver minervois, som smager af bourgogne og côte rotie. En kølig syrahtone med lakrids, lilje og hindbær får grenet lidt rustik support fra carignan, og var det blindsmagning, ville et gæt på de nordlige Rhône-kommuner have ligget ligefor. Duftens ’sorte’ indhold, friskheden og det vekslende syre-sødme giver lyst til at sniffe vinen. Minervois’ trend er varmestrålende vine, gerne med præg af overekstraktion, men Laurent Delaunay må have drueophav i kølige områder af Minervois for at få dette udtryk. Forbløffende intens, men alt andet end tung.

Pris: 149 kr.

Naturvin og cabernet franc. Det virker ofte. Måske er det fordi bønderne i Loire er blandt dem som er længst fremme med antisvovlet. Det lyder næsten kernefysisk eller som et astronomisk begreb… antistof. Eolithe gæres på gamle øltanke, er ufiltreret og har lidt cabernet sauvignon med i flasken. Den er fuld af tobak, koks, hindbær, slåen og cigar. Den er skarp som en skalpel, let prikkende og pirrende syrlig, dirrende virilitet og plirrende fokus – lav alkohol, cool, meget intens, knastør og elegant. Stor årgang også i Saumur. Jeg tror næsten man smager det jern, som er i jorden. Typisk lidt grønkrydret, persillenote og metal i eftersmagen. Dygtigt.

Pris: 160 kr.

Indledningsvis var jeg ikke særligt indtaget i denne vin, der forekom noget spinkel og afvisende i det, men det skal man – som ofte med bourgogne – ikke lade sig narre af. Jeg frygtede dog, at vinen ville forblive lukket, simpelthen være gået i dvale, hvilket kan forekomme, men den kom vidunderligt til live i glasset. Den jordede, læderagtige duft var der hele tiden, men nu kom smagen også – det letrøgede, det jordslåede og de røde bær. Den blev ikke ved og ved i glasset, men klingede egentlig ret hurtig af. Men det var dejligt, så længe det varede. Og her som altid i bourgogne, man betaler for varen – generelt for meget!

Pris: 299 kr.

På en gang sødmefuld og peberet og med noget røget og dyrisk indover – alt i alt et ret klassisk glas châteauneuf om end ufiltreret. Men vi er ikke ude i det tunge, tunge, skønt vinen er tæt og koncentreret. Et godt glas vin, der nu også tager sig ret godt betalt.

Pris: 399 kr.

__________