Man kan umiddelbart tænke, at ’Pop’ er et lidt (undskyld) poppet navn til en restaurant, men der skal man jo lige huske på, at ’pop’ er en forkortelse af ’populær’, og derfor er navnet yderst velvalgt til stedet, der siden sin åbning (som Spiseri) i 2011 har været en veritabel gæstemagnet. Jeg har et ret anstrengt forhold til klicheen ’ærlig mad’, men jeg er ikke desto mindre tæt på at betegne maden på Pop som netop ærlig – ærlig, gennemskuelig, i alle henseender virkelig velsmagende mad. Og til ikke ret mange penge.
Pop serverer enkel mad, der distancerer sig milevidt fra eksempelvis de serveringer, man kan få andre steder i byen, hvor det rustikke italienske og prisbillige også er på menuen. Men hos Pop er maden ikke lavet på samlebånd og er ikke bare mad, der ligner, men ikke smager. Det er mad med sjæl.
Det er lykkes de fire kvinder bag Pop at skabe et sted i fuldstændig øjenhøjde med sine gæster – et sted, hvor man både føler sig hjemme og har følelsen af at være ude og blive opvartet. Det kan umiddelbart virke meget håndholdt, men Pop er professionelt i sin kerne, og det kan kun anbefales at slå vejen omkring Griffenfeldsgade.
Det der med prisen på menuen, uanset om du drikker vin eller vand – det er de simpelthen nødt til at få afklaret! Det holder ikke, at man skal betale for vin, man ikke drikker. Jeg havde to børn med – de drak æblemost, men betalte den fulde menupris, der er 600 kr. inkl. aperitif og vin til fem serveringer.
Jeg kan love dig for, at jeg har meget på hjerte. Men det kommer jeg ikke til at blande ind i min karriere. Det er ikke professionelt interessant for mig at udtale mig om ting. At jeg selv mener en masse i det private … fair snak. Men den snak kan jeg tage med nogle venner.
