Quiche lorraine – en fransk klassiker
Hverdag og gourmetmad går ikke så godt i spænd, og hverdagen kommer vi jo ikke udenom. Her får du en opskrift, som er til at smække sammen på en hverdagsaften, og som smager forrygende sammen med en kold pilsner.
Foto: Henrik Freek
Quiche lorraine
Bacon i tern
3 æg
½ l mælk
Salt
Peber
Steg bacontern på en pande, uden at de bliver brune. Pisk æggene sammen med mælk, og tilsæt salt og peber. Fordel baconternene i en dejbeklædt tærteform. Hæld mælkeblandingen over. Bag tærten i en forvarmet ovn ved 200 grader i cirka ½ time.
Dej:
250 g mel
125 g smør
1 æg
Hæld mel op i et bagefad. Skær smørret ud i små tern, og bland dem sammen med melet, til det er homogent og grynet. Pisk ægget sammen, og arbejd det ind i dejen, indtil den er jævn.
Rul dejen ud, og put den i en tærteform. Prik huller i bunden med en gaffel.
Tip! Smager godt lun eller kold og gerne sammen med en sprød grøn salat.
Tærten er også meget anvendelig ret til frokost, picnic eller forret.