Johan Olsen: "Disse bøger er en kæmpe inspiration for mig, når jeg skriver"

I mit barndomshjems stue i Brede i Lyngby var der reoler. Reoler fulde af paperbacks med titler som ’Mødet ved milepælen’ og ’Hærværk’, og før jeg overhovedet læste bøger, var titlerne spændende og lavede billeder og historier i mit hoved. På nederste hylde stod ’Den tavse verden’ af Jaques Cousteau og ’Verdens fauna’ og andre naturbøger, man kunne bladre og se billeder i, så da jeg begyndte at læse bøger, kendte jeg dem lidt på forhånd, og jeg læste og læste, både krimier (Agatha Christie, Dorothy L. Sayers, John Le Carré) og skønlitteratur (George Orwell, Umberto Eco, Knut Hamsun) og faglitteratur.

Ligesom musik har sine øjeblikke i et menneskes liv – den er identitetsskabende, skaber et sted at holde fast i en tumultarisk tid, et lys i mørket, en bekræftelse af dramaet, der bruser i én, og som man føler, ingen forstår – har bøgerne også deres tid, hvor det føles, som om de ændrer ens syn på verden og ens syn på sig selv i den verden. For mig var det Knut Hamsun, der fejede benene væk under mig først. ’Sult’, ’Mysterier’, ’Pan’ og så videre. Hans stil er så overlegen, hans forståelse af timing – dramaet ruller uden de store armbevægelser, men bestemt ikke gedulgt. Det er så nemt for ham at sætte sindet i bevægelse, han forstår at finde det arketypiske i os. Han udfolder det med russisk tyngde og nordisk subtil lethed. Det er en fantastisk gave.

Jeg læste Patrick Süskinds ’Parfume’ og fattede ikke, han ikke blev hædret med Nobelprisen for dette fundamentale værk om et stakkels kærlighedsløst menneskes odyssé gennem en verden, han ikke forstår, og som ikke forstår ham. Bogen er født som en klassiker. Som om den har eksisteret i mange hundrede eller tusinder af år. Heldige er de mennesker, der ikke har læst den. Det er noget at se frem til. Kazuo Ishiguros ’Resten af dagen’ kom som næste verdensudvidende mønster i kalejdoskopet, endnu et mesterværk, en indsigt i de helt generelle menneskelige dilemmaer alle står over for, som vi løser på hver vores måde, men som kan være smertelige, grufulde at se forløst stik mod vores egne idéer om det gode liv, den etiske fordring, lykken.

De sidste gange, jeg fik følelsen af, at verden ændrede sig for hver læst side, var hos Jack Kerouac i ’Visions of Cody’ og hos William Burroughs i kæmpehittet ’Naked Lunch’. Begge bøger er milepæle i det 20. århundredes litteratur, og de er en kæmpe inspiration for mig, når jeg skriver. Også når jeg skriver om videnskab til børn.