Anmeldelse: Fink - 'Perfect Darkness '

Anmeldelse: Fink - 'Perfect Darkness '
Offentliggjort

++++

På trods af at det er englænderens fjerde albumudgivelse siden debuten ’Biscuits for Breakfast’ fra 2006, har den tidligere elektroniske producer, der siden har slået sig ned som singer-songwriter, ikke det store navn i Danmark endnu. Fink har dog spillet mere end 300 koncerter på tre år og har skrevet sammen med kunstnere som John Legend og Amy Winehouse og har remixet for Elbow, Nina Simone og Robert Belfour (bluesmusiker). Debutalbummet blev til på hans loft i Brighton, England, og selvom han er blevet en etableret kunstner, så lader musikken til stadig at kunne være indspillet i de private gemakker. Lyden er enkel, stilren, melankolsk og tænksom. Men på trods af en vis indadvendthed er der stadig fokus på gode melodier og stærke vokalharmonier. Det er ligesom på hans forrige udgivelser stadig et stærkt møde mellem folk, blues og dub, hvilket giver et helt speciel univers, som lyder umiskendeligt som Fink.