Odense bygger HC Andersen-museum til 305 millioner kroner

Japansk stjernearkitekt vandt over Ingels

Odense bygger HC Andersen-museum til 305 millioner kroner
Offentliggjort

Hvis du af en eller anden grund ikke skulle have hørt det: Eventyrforfatteren HC Andersen blev født i Odense. Og det er man i Fyns største by meget stolte af. Således har man i Odense alt fra et HC Andersen-privathospital til et HC Andersen-julemarked, et HC Andersen-maraton og statuer nok til et livs forbrug

Men nu skal Danmarks nok mest kendte forfatter have et museum af international kaliber. Derfor har fynboerne allieret sig med den japanske stjernearkitekt Kengo Kuma, der vandt tjansen foran bl.a. den danske arkitekt Bjarke Ingels.

Kuma, der desuden er hovedarkitekt på det olympiske stadion til legene i Tokyo år 2020, har tegnet en eventyrhave på 5.600 kvadratmeter, hvoraf de 2500 bliver udstillingsareal. Det meste bygges under jorden, skriver Fyens Stiftstidende.

Det er A.P. Møller og hustru Chastine Mc-Kinney Møllers fond til almene Formaal, der har trukket det tungeste læs og doneret 225 millioner til projektet. Derudover har Augustinus Fonden doneret 20 millioner og Odense Kommune betaler selv de sidste 60 millioner af de i alt 305 millioner kroner dyre museum.

Det kan umiddelbart lyde dyrt, men husk da, at 200 års-showet i Parken tilbage i 2005 kostede 59 millioner kroner, hvorfor det nye museum altså kun kommer til at koste det samme som 5,2 shows.

Se arkitektens renderinger her:

LÆS OGSÅ: Sebastian Klein skriver bog om faderens skyggesider "Det med alkoholen holdt han op med at lave sjov med, da det blev alvor"

LÆS OGSÅ: Den norske regering tvinges til at droppe planlagt Utøya-mindesmærke

LÆS OGSÅ: Pilou Asbæk: "Jeg har ikke mistet venner pga. min karriere, men jeg har mistet venner pga. min familie - og det siger jeg med den dybeste kærlighed, for det er en helt klar prioritering, jeg vil tage hver eneste dag resten af mit liv"