Tupac på forsiden af Rolling Stone
Legendarisk: Her er historien bag det mest berømte billede af Tupac
Interview med manden, der forevigede ham.
Foto: Stillbillede Time video
En dag i 1993 ringede Rolling Stone Magazine til fotograf Danny Clinch.
Han skulle skyde et portræt til en lille historie om en ung gangster-rapper ved navn Tupac Shakur.
"Jeg tænkte: "Tænk, hvis den her fyr en dag skulle blive stor, så ligger jeg inde med et stærkt fotografi," siger David Clinch i dette interview med Time Magazine.
Da 2pac tre år senere døde efter at være blevet skudt ned i Las Vegas, bragte Rolling Stone et af billederne af den halvnøgne rapper på sin forside.
Billedet, Hvor Tupac trodsigt vender blikket væk fra fotografen, er endt med at blive det måske mest kendte billede af rapperen, der døde kort efter at have opnået stjernestaus - hvorfor der ikke eksisterer så vanvittigt mange gode billeder af ham i dag.
"Jeg havde ingen anelse om, at det ville komme til at være et af de eneste væsentlige portrætter af Tupac," siger David Clinch i interviewet, der er blevet til i anledning af 20-året for Shakurs dødsdag.
I dag møder Clinch af og til stadig folk, der bliver helt vildt forbløffede, når de finder ud af, at det er ham, der var bag kameraet, da det efterhånden klassiske billede blev til.
"Det virker som et af de billeder, der altid har været der, og folk har næsten svært ved at tro, at der faktisk var nogen, der fokuserede objektivet og trykkede på udløseren."
Hør hele anekdoten i denne video:
LÆS OGSÅ: Se trailer: Tupacs dramatiske liv bliver til en film
LÆS OGSÅ: Rapperens manddomsprøve: Erik tog til LA for at afprøve talentet
LÆS OGSÅ: Natklub-fotografernes favoritbilleder fra Københavns natteliv