Malik Bendjelloul er blevet fundet død i Stockholm i går aftes. Det skriver den svenske avis Aftonbladet.
Instruktøren, der i 2013 vandt en Oscar for bedste dokumentarfilm med ’Searching for Sugarman’, blev kun 36 år.
Dødsårsagen er selvmord, fortæller instruktørens bror, Johar Bendjelloul, til avisen. Malik Bendjelloul havde været deprimeret i en periode, siger han:
"Livet er ikke altid så enkelt. Jeg har været der for ham hele tiden hen mod slutningen," siger broren, der er radiojournalist om sin brors selvmord.
"Det er det værste, der kunne ske. Jeg ved ikke hvordan man håndterer det. Jeg ved det ikke."
Malik Bendjelloul, der i en årrække havde arbejdet på svensk tv, blev verdenskendt for sin film ’Searching for Sugarman’, der handler om sangeren Sixto Rodriguez, der har levet et liv i ubemærkethed, uden at vide, at han har haft et trofast kultpublikum i Sydafrika.
”Selv holdt han sig tilbagetrukket, lige som stjernen i hans film,” udtaler Rodriguez’ agent til den svenske avis.
Filmen var medvirkende til at give Rodriguez et regulært gennembrud, der sendte sangeren på verdensturne sent i livet og gav hans musik en uventet stor fanskare.
”Han var en stor filmskaber, og hans død er stort tab,” siger Rodriguez gennem sin agent.
Se traileren for den succesfulde film og hør prøver på Rodriguez’ sprøde stemme og velproducerede ’70’er-lyd: