Tag til whiskymesse i København

Tag til whiskymesse i København
Offentliggjort

For 10. år i træk mødes whisky-aficionados og de største danske whisky-importører omkring deres fælles interesse. Whiskymessen, som den så mundret hedder, løber af stablen lørdag 10. september i Tap 1 på Ny Carlsbergvej i København.

Programmet byder på flere spændende masterclasses anført af danske og udenlandske eksperter, ligesom The Glenlivets danske brandambassador Peter Kjær dagen igennem vil afholde masterclasses på Pernod Richard-standen. På messen kan du desuden høre røverhistorier om – og smage på – både bourbon, cognac, rom og alskens ølmærker.

whiskymessen.dk