Sponsoreret af Le Creuset

Vil du føre dig frem i et køkken, er kvaliteten altafgørende. Det gælder først og fremmest råvarerne, ja, men i næsten ligeså høj grad skal køkkenudstyret også kunne matche kvaliteten. For medmindre du har haft din gang på nogle af landets bedste restauranter, kan selv de bedste råvarer gå i vasken med en simreret, der er lavet i gryden, du fik med fra mor, da du flyttede hjemmefra.

Det syntes netop at være et opgør med gryder i sløj kvalitet, da Armand Desaeghe (støbejernsspecialist) og Octave Aubecq (emaljeringspecialist) grundlagde Le Creuset i 1925. Det franske køkken-brand bygger den dag i dag på de samme værdier, som det gjorde den gang: Respekt for det traditionelle håndværk og en kompromisløshed, når det gælder kvaliteten, herunder den i dag designerikoniske Le Creuset-gryde. 

For det er den runde støbejernsgryde ved navn Cocotte (fransk ord for gryde), der først og fremmes er synonymt med det franske køkken-brand. Gryden var det første produkt, som blev fremstillet på støberiet i Fresnoy-le-Grand, hvor Le Creusets samlede støbejernprodukter fortsat fremstilles den dag i dag.

Gryden er i dag blevet verdensberømt for sit rustikke, ikoniske design men i ligeså høj grad for grydens overlegne funktionalitet. For meget få køkkengrejsproducenter kommer op på niveau med Le Creuset, når det gælder evnen til at fordele og holde på varmen – også når gryden er kommet af blusset og blevet placeret inde på spisebordet! Læg så oven i, at lågets hældning får dampen til at til løbe ned i gryden igen, så saften og kraften bevares i vinterens simregryde.

Dermed er den ikoniske gryde også ideel, når der f.eks. skal serveres oksehalegryde (se opskrift) eller én af vinterens mange andre simreretter. For det er endnu et aspekt, der ophøjer Le Creuset i forhold til almindeligt grydegrej: Gryden kan understøtte alt fra simreretter over bagværk til stegning af kød og grøntsager ved høje temperaturer.

Som pot og pande
Selvom Le Creuset har været næsten tro mod den originale gryde siden 1925, så har de med tiden udvidet sortimentet. I dag indgår der i Le Creuset-familien bl.a. fade, knive, salt- og peberkværn, knive, bageforme, køkkenredskaber, kedler og pander.

Men mens bagforme, peberkværn og køkkenredskaber måske hører til længere ude i familietræet, så er gryden og panden som… ja, pot og pande. Le Creusets støbejernspande udmærker sig nemlig, ligesom gryden, ved at kunne tåle meget høje temperaturer, alt imens panden sikre en jævn og stabil varmefordeling.  

Panden er oplagt til stegning af et stort stykke kød fra slagteren. Her vil du kunne opnå både en lækker stegskorpe og samtidig bevare saften i kødet.

Se hvordan her:

Og modsat det køkkengrej, som mor gav dig i udflyttergave i sin tid, så holder Le Creuset hele livet.