Peter Schwartz er 59 år og logistiker. Han har netop været udsendt to måneder i Sierra Leone under ebolaepidemien, fra december 2014 til februar 2015. Her fortæller han, hvorfor han satte livet på spil for andre.
”Jeg står op ved femtiden, og så kigger jeg på det hul i væggen, som der en gang imellem kommer iskoldt vand ud af. Så børster jeg tænder og får en kop kaffe, og så kører vi hen til vores Ebola Treatment Center, hvor dagen starter."
"I løbet af dagen koordinerer jeg de ting, der kommer ind og skal bruges i katastrofeområdet. Det er tæpper, vand, mad, telte, alle den slags fornødenheder. Og så er det tøj og sko, for når folk får ebola og kommer til os, bliver de strippet for alt, og så bliver det brændt."
"Logistikeren får hjulene til at køre. Det lyder så pænt, men hvis en læge ikke har andet end sig selv, kan han ikke redde nogen, han skal have noget at arbejde med.”
”Det kan være, sygeplejersken siger, vi skal bruge bleer til voksne, en lukkemekanisme til et vandrør, 200 æg og to tons småsten, og så siger jeg: ’Det går jeg lige ud og finder.’
Så sætter jeg mig ind i min Toyota Land Cruiser og kører til den nærmeste landsby, hvor der er et marked eller nogle butikker. Der spørger jeg, om de har det og det, og så farer de lokale rundt som fluer og finder 200 æg, jeg kan købe."