Træder en mand ind i et lokale iført et velsiddende jakkesæt, vil han som oftest sende et signal om et højt ambitionsniveau, kontrol, succes og magt.
Men dette er blot førstehåndsindtryk. Skal signalet vare ved og være gennemført skal der ifølge Frederik Lentz Andersen, Euromans Senior Fashion Director, mere til end det.
"Man siger ofte, at det er klæderne, der skaber manden. Men det er ikke nok bare at iføre dig et lækkert jakkesæt eller en afslappet hvid T-shirt. Looket skal være gennemført - fra inderste lag til det yderste. Her spiller parfumen ofte en langt større rolle, end vi mænd normalt tillægger den."
"'Boss The Scent' spiller på de traditionelle dyder i sin duft, og derfor kan vi helt instinktivt godt lide duften af den. Det er nemlig den, som kvinder forbinder med duften af mand - den har en meget maskulin duft," siger Frederik.
Hugo Boss' The Scent
Frederik Lentz Andersen: "Parfume handler om antydningens kunst"
"Det er gammeldags at spraye sig på håndleddene. Så bliver duften alt for dominerende. Jeg sprayer den op i luften og går ind i den. Så fordeler duften sig på halsen, på hovedet og på kroppen. Det er antydningens kunst. Den skal understøtte min personlighed, men den skal ikke overtage og blive min personlighed", siger Frederik Lentz Andersen, senior fashion director på Euroman.
En nærmest magnetisk tiltrækningskraft
De fire hovedingredienser i Hugo Boss' 'The Scent' er læder, ingefær, lavendel og en særlig frugt, der hedder Maninka.
Frugten har Hugo Boss' dufteksperter fundet på en ekspedition til Fynbos-regionen i Sydafrika, hvor de lokale helseeksperter mener, at frugten har afrodisiske egenskaber.
Will Andrews, Procter & Gamble's egen duftekspert samt én af udviklerne bag parfumen, var da også særligt tiltrukket af Maninka-frugten.
"Jeg synes, at duften af Maninka-frugt er nærmest magnetisk. Den trækker dig ind, og du får instinktivt lyst til mere, når du dufter til den. Den har en duft, der minder om passionsfrugt, jordbær og chokolade, men så har den også denne her træagtige kvalitet med et baggrundsmiks af noget, som er svært at sætte præcist ord på," forklarer han.
Parfumen har samtidig en distinkt duft af læder, hvilket for Will Andrews gør Boss 'The Scent' essentiel.
"Ja, fordi læder jo er et symbol på en maskulin styrke. Den dybe og vedholdende duft af læder er et vigtigt aspekt, når mænd har 'The Scent' på: det gør, at han efterlader et varigt indtryk".
Frederik Lentz Andersen tilføjer: "Når vi taler om, at det er attraktivt at dufte af mand, mener vi jo ikke mændenes naturlige duft men maskuline duftnoter som læder, visse træsorter, ingefær og lavendel".
Promoen for Hugo Boss' The Scent:
Et opgør med diverse dating-apps
Det varige indtryk - både bevist og underbevist - er måske særligt vigtigt i en tid, hvor vi bliver bombarderet med quick-fix muligheder i alle livets forhold - selv i dating-universet. Diverse apps gør det i dag muligt at få sig en date i løbet af en eftermiddag. Belejligt, ja, men det udvisker samtidig den klassiske form for forførelse, og med den forsvinder spændingen, spillet og sommerfuglene også.
"Jeg kan godt lide at dyrke de gamle dyder, hvor kvinden går inderst på fortovet, manden holder bildøren for hende, og hvor manden går foran kvinden på vej ned ad trappen, så hvis hun snubler, står han klar. At man observerer den kvinde, man sidder til bords med, og at man er opmærksom på, om hun drikker vand med eller uden bobler, når man fylder hendes glas op. Det handler om at give opmærksomhed og omtanke. Det reagerer kvinder altid positivt på," fortæller Frederik Lentz Andersen.
Hugo Boss hylder med 'The Scent' den gammeldags forførelse, hvor man lægger energi og omtanke i at behandle kvinden med observant respekt, og hvor duft og fysisk fremtoning smelter sammen i ét.
Jeg kan love dig for, at jeg har meget på hjerte. Men det kommer jeg ikke til at blande ind i min karriere. Det er ikke professionelt interessant for mig at udtale mig om ting. At jeg selv mener en masse i det private … fair snak. Men den snak kan jeg tage med nogle venner.