Ørgreen og Fritz Hansen i 10 Corso Como

Ørgreen og Fritz Hansen i 10 Corso Como
Offentliggjort

Det danske brillefirma Ørgreen indtager i samarbejde med Fritz Hansen det ultimative livsstilsimperium 10 Corso Como i Milano.

Ørgreen har sammen med Fritz Hansen lavet en udgave af Arne Jacobsens stol Svanen, hvor Københavns skyline (eksisterer en sådan?) er syet ind i stoffet på stolens forside. Ydermere har Ørgreen også designet en serie briller, hvor samme skyline er indgraveret på brillestangen.

Klik videre til næste side for at se Ørgreens briller til 10 Corso Como.

Det er indehaver og butiksdronning Carla Sozzani fra 10 Corso Como, der står bag den allerede igangværende udstilling, hvor Ørgreen og Fritz Hansen er repræsenteret.

10 Corso Como kan vel bedst beskrives som en kombination af Colette, Dover Street Market og Illums Bolighus på speed, så hvis du alligevel er i Milano, bør du unde dig selv et besøg.