Det er spørgsmålet, om Balenciaga vidste, hvor meget omtale, de ville skabe for sig selv, da de introducerede en blå lædertaske, der var ret direkte inspireret af, ja måske endda var en hyldest til Ikeas verdensberømte bærenet FRAKTA. Men de kan i hvert fald ikke være utilfredse. Og det kan Ikea sådan set heller ikke.
Først gik historien om selve tasken viralt, ikke mindst på grund af prisen på små 15.000 kroner.
Så gik Ikea, der ofte er gode til at spinne mediehistorier i deres retning og samtidig demonstrere humoristisk overskud, ud med et modsvar, en reklame for FRAKTA, den ægte vare – og til bare fem kroner.
Nu forsøger Los Angeles-mærkerne Chinatown Market og Pleasures så at lukrere på det hele ved at annoncere for en kasket lavet ud af Ikeas ikoniske fattigrøvspose, men dog en smule dyrere end selve posen.
I stedet for FRAKTA kalder de den blot for FRAKA cap.
Ifølge Hypebeast.com vil kasketten sandsynligvis kunne findes inden for et par uger på de to mærkers respektive webshops.
Jeg kan love dig for, at jeg har meget på hjerte. Men det kommer jeg ikke til at blande ind i min karriere. Det er ikke professionelt interessant for mig at udtale mig om ting. At jeg selv mener en masse i det private … fair snak. Men den snak kan jeg tage med nogle venner.