En helt almindelig sommermorgen gik René Dahl Andersen og en kollega fra narkoafdelingen i Københavns Politi ind ad en indgang til Frederiksberg Ældre Kirkegård. ’Panteren’ gik ind ad en anden indgang. Hver især bevægede de tre mænd sig forbi træer og gravsten og ned i hjørnet af kirkegården, hvor der var det bedst mulige overblik. Da de endelig stod over for hinanden, gav de hånd. René Dahl Andersen vidste, at ’Panteren’ elskede clubsandwichen med ekstra avocado fra Joe & The Juice, så den og et par andre madder havde han taget med i en lyserød papirspose. 

Inden mødet den dag i 2008 havde betjentene rekognosceret i området for ind- og udgange, så de vidste, hvor de skulle gå hen, hvis der pludselig kom nogen, som ikke måtte se dem. Mens ’Panteren’ spiste sin sandwich, satte René Dahl Andersen ham ind i sikkerhedssituationen i tilfælde af, at nogen skulle få øje på dem: ’Du går i den retning, og vi går i den retning.’ ’Panteren’ nikkede. Han var spændt og havde samme følelse i kroppen, som når han havde vigtige aftaler med andre kriminelle. Nu var det bare lovligt.

Det var første gang, han skulle fungere som politiets meddeler. Han skulle give noget af sin viden videre til de mennesker, han i mange år havde gjort alt for at undgå at være i nærheden af. Der var tale om en specifik viden om nogle, han kendte, og som ville jagte ham vildt, hvis de vidste, hvad han havde gang i.