På banen skal Kevin Magnussen lære at skrue ned for målet om at komme først for enhver pris.
”Jeg skal passe lidt på, for ellers kommer jeg til at satse alt. Jeg ville nok satse mit liv for at vinde. Det er et instinkt, der siger: ’Enten vinder jeg, eller også havner jeg ude i muren.’ Det har ført til alt for mange ulykker. Jeg kunne have sluttet i top 3 i Formel Renault i stedet for at blive nummer syv. Jeg skal lære, at jeg nogle gange bare må tage de point, jeg kan få, i stedet for at satse alt.”
Han fortæller om den tunnel-tilstand, han kan opleve, når han kører. En intens koncentration, hvor han pludselig kommer til sig selv og tænker: ”Hold kæft, er jeg allerede nået så langt på banen?”
”Jeg kan tænke: ’Det er jo sindssygt, at jeg kører i det her sving med 200 km/t.’ Men man føler sig lidt udødelig, når man kører. Man må tænke på, at det er sikkert, og så skide på det. Det nytter ikke at tænke: ’Hvad nu, hvis det går galt?’”
Det gjorde det fx på Hockenheim i Tyskland i foråret 2009. Baghjulet på Kevin Magnussens Formel Renault 2.0 ramte en holdkammerats forhjul under en overhaling med 250 km/t. Bilen smadrede mod barrieren, røg tilbage på banen og stødte sammen med endnu en bil. Kevin Magnussen slap med et trælår. Han beskriver det som en følelse af at sidde i en lille solid kugle, når han kører, og derfor er der ingen frygt på selve banen.
”Det eneste, jeg er bange for, er, at det ikke skal lykkes. Det er følelsen af at være bedst i verden, der driver mig.”
Med den nye kontrakt med McLaren-holdet er Kevin Magnussen i hvert fald godt på vej.
Jeg kan love dig for, at jeg har meget på hjerte. Men det kommer jeg ikke til at blande ind i min karriere. Det er ikke professionelt interessant for mig at udtale mig om ting. At jeg selv mener en masse i det private … fair snak. Men den snak kan jeg tage med nogle venner.
