Sponsoreret af Garmin

De næste mange uger følger vi den 22-årige freerider Josefine Lützau, når hun konkurrerer i de vildeste offpist-skiløb med målet om at kvalificere sig til den professionelle Freeride World Tour.

I dette afsnit er Josefine taget til Kitzsteinhorn i Østrig, hvor hun stiller op i et vigtigt freerideløb. Sæsonen er ved at være slut, så hvis hun skal ende på en god placering på ranglisten, skal hun klare sig godt. Inden løbet ser det dog ud til at blive en svær opgave, da temperaturerne er høje og sneen er meget udfordrende at køre på.

Efter løbet går turen tilbage til St. Anton, hvor der skal brændes noget krudt af i puddersneen med vennerne på slæb. Det er nemlig vigtigt for Josefine, at der også er tid til sjov i sneen.