Fire 3D-gadgets du ikke vil undvære

Fire 3D-gadgets du ikke vil undvære
Offentliggjort

PHILIPS CINEMA 23:9 PLATINIUM


3D på bredformats-tv
Med lanceringen af Philips Cinema 21:9 LED-tv er det nu muligt at få det fulde udbytte af 3D oplevelsen hjemme til dagligstuen. Er man ikke interesseret i en projektorløsning, er dette det tætteste, vi kommer på en hjemmebiograf. Skærmen er så bred, at det føles som at være i biografen.

Hjemmebiograf
Hele 56” udgør skærmens størrelse og benytter samme format, som benyttes på lærredet i biografen. Designet er der ikke noget overraskende ved – det spiller bare. Bløde afrundede kanter, diskrete lysdioder, og ambilight der oplyser bagvæggen fra tre sider. Bredformats-tv til entusiaster og filmelskere der ikke vil gå på kompromis med en projektorløsning.

Læs mere her: www.PHILIPS.dk » prisen er 39.995 kr. og forhandles nu.TOSHIBA REGZA WL768

Dansk design er en fryd for øjet
Toshiba nyeste 3D TV er en sand fryd for øjet. Det danske designerteam Jacob Jensen, har med deres tidløse design, skabt deres personlige præg på det nye Toshiba REGZA 3D TV, der udkommer på markedet fra oktober 2010.
Jacob Jensen er i særdeleshed ikke ukendte på HIFI markedet, da vi allerede kender dem fra deres tidligere samarbejde med B&O. Materialerne der er brugt til fremstillingen er glas og metal, som giver skærmen det perfekte harmoniske udtryk. Skærmen er ultratynd, nemlig 2,89 cm, og kombinere man det minimalistiske design, med et væld af tekniske features, har man Toshibas nyeste skud på stammen - et solidt bud på fremtidens 3D TV til stuen.

Billede
LED skærmen kommer i 40”, 46” eller 55” og er udstyret med Full HD panel med LED Edge baggrundsbelysning med en dynamisk kontrast på 7.000.000:1 og indstiller selv Tv’ets lysstyrke når det detekterer et 3D signal. Med Tv’et følger en række forskellige features, man kan fx via. Wi-Fi gå på fx youtube og afspille videoer direkte fra fjernbetjeningen.

Prisen på Toshiba REGZA WL768 er hidtil ukendt. Men ønsker du at læse mere: WWW.TOSHIBA.dk
SONY VPL-VW90ES 3D-PROJEKTOR

Krystalklar High Definition
Sony er også i høj grad med på 3d-bølgen og er klar med deres første 3D-hjemmeprojektor. Modellen, der er tale om, hedder VPL-VW90ES, og leverer en uovertruffen biografoplevelse – derhjemme. Apparatet er udstyret med Iris 3-teknologi, som giver kontrastforholdet 150.000:1, som betyder, at du får en naturlig oplevelse af 3D i Full HD 1080p.

3D-simulering
Er du til klassiske film, kan projektoren heldigvis også afspille 2D-film. Faktisk er apparatet så smart, at det kan simulere 3D-effekter på 2D-film.

Projektoren er yderst brugervenlig og nem at modificere. Prisen på Sony VPL-VW90ES er endnu ikke offentliggjort, men forvent at finde produktet på markedet i løbet af november.SAMSUNG 3D BLU-RAY

Verdens første Blu-ray-optager
Det ligner en ganske almindelig Blu-ray-afspiller som vi kender den. Men det er det ikke.
En Blu-ray-afspiller giver dig muligheden for at afspille dvd og Blu-ray i 3D eller på normalvis. Det er der i sig selv ikke noget nyt i. Men ved at tilføje en 500 GB stor harddisk, har du nu mulighed for at optage tv og få adgang til onlinetjenester, som Youtube og Samsung Apps.

Med højeste billedkvalitet, indbygget trådløst netværk og internet@ er Blu-Ray-optageren ideel hvis du ønsker at optage i høj kvalitet.

Prisen er 6.100 kr., og forhandles nu. www.samsung.dk