Morgenpost: 09.09.13

Morgenpost: 09.09.13
Offentliggjort

Godmorgen og velkommen til en ny uge. Jeg håber at weekenden har været god og at du ikke er en af dem, der blev gift 7.9.13. Selv har jeg været til fødselsdag, sovet længe, set et par venner og motioneret lidt, som det sig hør og bør. Nå, nu kommer der en omgang morgenpost, jeg er glad for, at du læser med:

___________

Illustratoren Nathan Pyle har som en service til nyankomne i New York lavet en lille guide med gode råd og vejledninger til, hvordan man gebærder sig i byen. Den er ret sjov og godt lavet. Se flere her.

___________

Verdens smukkeste version af 'Amazing Gace', sunget af Cat Power, selvfølgelig. Hvis man starter sin dag med en kop kaffe og dét nummer, kan det kun blive godt.

___________

Morgenpost: 09.09.13

"For a company whose image has failed to excite us for years—even during the very campaign that led up to the new logo—how much of a difference can a few typographical tweaks really make?"

Yahoo! har fået nyt logo. Jeg er ikke hverken grafiker eller kunstner, men jeg vil gerne komme med min personlige kritik: Det er fandme grimt. Så meget kan jeg da se. The New Yorker har en lidt mere grundig kritik af logoet og forklarer lidt om ideen ved overhovedet at have et logo, om Yahoos udfordringer (de sidder i manges bevidsthed fast i 1990'erne) og deres lettere mislykkede strategi bag lanceringen af det nye logo. Læs her.

___________

Morgenpost: 09.09.13

"Julian Assange hasn’t set foot outside Ecuador’s London embassy in more than a year—avoiding extradition to Sweden, where he faces allegations of sexual assault. But physical confinement seems only to enhance his reach. The WikiLeaks founder has video-addressed the U.N., launched a Senate campaign in absentia in his native Australia, entertained Lady Gaga, and played a key role in the case of N.S.A. leaker Edward Snowden."

Julian Assange har været på Ecuadors ambassade i London i mere end et år, men han har stadig haft et rigt socialt liv med en del politisk indflydelse. I en særdeles grundig Vanity Fair-artikel går Sarah Ellison tæt på Assange. Læsværdigt!

__________

No Ordinary Passenger er en fin lille film om Stan Dibben, der vandt World Sidecar Championships i 1953 og nu kigger tilbage på en karriere med fart og spænding. Se den ovenfor.

__________

Jeffrey Brown: "Let’s just get right to it. Why would a limited strike against Syria be a mistake?"

Rep. Alan Grayson: "Several reasons. First, it’s not our responsibility. It’s not our responsibility to act unilaterally. Secondly, it’s not going to do any good. It’s not going to change the regime. It’s not going to end the civil war. It’s not even going prevent a new strike and use of chemical warfare. Third, it’s expensive, and, fourth, it’s dangerous. It could easily spin out of control."

Ligesom alle andre har jeg svært ved at se klart, når det kommer til Syrien. Det er nemt at være fortaler for en fredelig løsning, men umuligt at vende det blinde øje til de massakrer, der foregår, uden samtidig at være klar til at gribe til handling. I videoklippet ovenfor taler demokraten Jeffrey Brown meget imod Obamas ide om intervention i landet. "It's simply not our problem." Han får sagt mange fornuftige ting og stiller spørgsmålstegn ved USA's rolle som hele verdens storebror. Og så bærer han et slips med peace-tegn. Se med ovenfor.

__________

Okay, det var alt for i dag. Kompakt, men forhåbentlig godt. Og så skal jeg lige bringe to public service announcements:

1. Der er åbnet en cykelsmed på Oehlenschlägergade på Vesterbro, hvor jeg brugte en time i lørdags på at snakke og lytte på røvere, mens min cykel blev ordnet. Manden bag er italiener, hedder Stefano og er mægtig flink. Han sælger ikke noget, men han vil gerne lave din cykel og give dig en gratis lånecykel, mens det står på.

2. Jeg er i en anden tidszone i morgen, hvorfor morgenposten måske godt kan blive forsinket. Det kan være, det bliver en special edition aftenposten. Hav en god mandag.

Until then.