Godmorgen. Dagens brandvarme anbefalinger fra webredaktøren, kogt ned til en god omgang morgenpost. Enjoy!
__________
Der er så meget coolness i det her billede, at jeg blev nødt til at tage det med. To af verdens sejeste kvinder, Meryl Streep og Hillary Clinton, tager lige et selfshot...
__________
Jeg synes, du skal høre Arthur Russell - 'That's Us / Wild Combination' i dag og i morgen og hele sommeren.
__________
For de håbløse romantikere: I vinteren 2011 fløj fotograf og møbeldesigner Ana Kraš fra sit hjem i Beograd i Serbien til Los Angeles for at fotografere musiker Devendra Banhart til et magasin. I løbet af fem minutter efter de havde set hinanden for første gang, bad Banhart hende om at gifte sig med ham. De har været sammen lige siden. Bullett har et par billeder af de to turtelduer.
___________
Annonse
Hvis du også godt kan lide at lave saucer med emulsion af smør og æggeblomme (eller bare en god, hjemmerørt mayonnaise), så er det her sgu da en rimelig smart opfindelse. Skiller hviden fra blommen, så du slipper for at lave tricket med at hælde ægget frem og tilbage mellem to halve skaller.
__________
"Two decades after a low-budget film turned Washington Square skaters into international celebrities, the kids from 'Kids' struggle with lost lives, distant friendships, and the fine art of growing up."
'Kids' er en af de første film, jeg så, der virkelig gjorde indtryk på mig. Tanken om de jævnaldrende knægte, der boede i New York og levede et noget mere ekstremt liv end mit, var både afskrækkende og fascinerende. Siden narrative.ly bringer en fantastisk artikel om drengenefra 'Kids' og hvad der er sket siden filmen.
___________
'This Is Water' er David Foster Wallaces tale til dimittenderne fra Kenyon College i 2005. Wallace døde i 2008, hvorefter talen blev "genopdaget", og det er i sandhed en fremragende portion gode råd og vejledning pakket ind i en umådeligt enkel og elegant forklaring af den virkelig værdi af uddannelse. Brug ni minutter ovenfor.
__________
Varsity Bookmarking er en sjov side, hvor de interviewede kun må svare på spørgsmål med links.
___________
Noget af det sejeste, jeg har set i dag: TIME Timelapse (selvfølgelig powered by Google) viser udviklingen af områder på jorden fra 1984 og frem til i dag. Det illustrerer fornemt (og alarmerende) byers vækst, udtørring af søer, gletsjere der smelter, regnskov der forsvinder. Man kan også selv indtaste et sted i verden - prøv for eksempel med København og se Amager Strandpark og Ørestad komme til i løbet af årene.
Annonse
___________
Så er der kun tilbage at ønske god weekend fra mig og Karl Lagerfeld. Pas på dig selv, dine venner og alle dem, du møder. Morgenpost kommer næste gang på mandag. Peace!
Jeg kan love dig for, at jeg har meget på hjerte. Men det kommer jeg ikke til at blande ind i min karriere. Det er ikke professionelt interessant for mig at udtale mig om ting. At jeg selv mener en masse i det private … fair snak. Men den snak kan jeg tage med nogle venner.