Fra streetwear til avantgarde-mode har Danmark i nyere tid udmærket sig for sit herretøj i hele verden. I dag stiller vi skarpt på en række af de herrer og kvinder, du kan takke for det.
____________
Sidste år kaldte British GQ Silas Adler ”the hottest thing to come out of Denmark since The Killing”. Unægteligt en stor udtalelse, men ikke nødvendigvis uberettiget, når alle fra Uffe Elbæk til Meek Mill går i dit tøj. I interviewet af Oliver Franklin-Wallis, der i dag skriver for WIRED Magazine, taler Soullands designer blandt om dansk mode, sin start i branchen og Soullands fremtid.
____________
Henrik Vibskov ser ikke dine kollektioner som kunst, men som design, der masseproduceres. Så enkelt kan det siges. Vibskov gør sig unægteligt i den mere avantgardistiske ende af modebilledet, ogfor det har han høstet stor ros i hele verden. Jeg har været til en håndfuld af hans modeshows, og det har altid været virkelig, virkelig mærkeligt, men også virkelig vildt.
Personligt er jeg af den overbevisning, at Starbucks er et offentligt toilet, der tilfældigvis sælger brændt kaffe. Ikke desto mindre fandt jeg mig selv læse
hele interviewet med Peter Jensen i i_D Magazine om netop Starbucks: Hvordan han så det som en luksus, da han studerede på designskolen Saint Martins i London, hvilken slags kage han bestiller derinde og hvorfor han foretrækker at være der alene. Peter Jensens tøj er i øvrigt populært i hele verden, hvor Jeff Goldblum blandt andre går i det. Det kan du læse mere om fra dette medies gennemgang af de vigtigste danske mærker.
____________
Astrid Andersen fik sit gennembrud i London og tog først senere sine kollektioner til Danmark. Det kan du læse mere om forneden i mit interview med stylist Virgil Nicholas. Andersen har også designet en særlig pels til rapperen A$AP Rocky, fået spalteplads hos mediegiganter som Interview Magazine, Complex Magazine, GQ med flere og har designe en jakke, som
Wood Wood er blandt de allerstørste herhjemme og i udlandet, hvor de senest har samarbejdet med brands som Disney og Champion. I anledning af Champion-samarbejdet var
“Trods klichéen tror jeg ikke, der er nogen tvivl om, at Wood Wood og Norse har været to af de helt store spillere på den scene. De været ekstremt gode til at spille på en række virkemidler, som mange andre danske brands måske ikke har mestret på samme facon. Brug af netværk, en stædig insisteren på eget koncept og værdier - også i modgang - og en evne til at skabe personificering across the spectre. Så er der sådan en som Astrid Andersen, der er startet i udlandet, og først er rykket til København efter hun havde holdt sine shows i London. Det syntes jeg, var oprigtigt tjekket. Det var lidt et chok for den danske modebranche, at man kunne gøre det den vej rundt. Så er der Asger Juel Larsen, of course, som har brudt lidt med den der klassiske, skandinaviske menswear-æstetik, som er meget simpel og minimal og lidt workwear-inspireret. Han har vist, at man også kan designe et andet look i Skandinavien. Jeg tror, at der fra udlandet er en eller anden romantisk forestilling om, at vi ikke er så komplicerede - nu taler jeg i modeverdenen. Det kan modeverdenen godt lide Danmark for. Jeg tror ikke, det er vores egen navlepillende verdensopfattelse - jeg tror virkelig, at den betagelse af Danmark eksisterer i modens verden.”
____________
Jeg har også bedt ham om at fremhæve et brand, som han tror, bliver de næste store, danske designere i udlandet:
“Der er ét brand, som vi ikke er mange, der kender til herhjemme, som jeg tror ekstremt meget på.
Et brand, der hedder Tonsure. Det er to rutinerede gutter i gamet. Den ene har ejet butikken IL på Gråbrødretorv i København. Han har teamet up med en anden gut, der rent faktisk har været designer hos Maison Margiela. De drenge leverer om nogen designs, som er atypiske og anderledes fra det klassiske danske streetwear. Jeg tror, de bliver kæmpestore - måske ikke herhjemme til at starte med, men i udlandet. Men jeg tror bestemt, det er nogen, man skal holde øje med.”
Jeg kan love dig for, at jeg har meget på hjerte. Men det kommer jeg ikke til at blande ind i min karriere. Det er ikke professionelt interessant for mig at udtale mig om ting. At jeg selv mener en masse i det private … fair snak. Men den snak kan jeg tage med nogle venner.
